VejIconIcon

14. juni 2019 - 02:35

Storebæltsbroen fylder 21 år i dag

Storebæltsbroen fylder 21 år i dag

Trafik på Storebæltsforbindelsen. Foto: Evan Hemmingsen

Storebæltsbroen fylder 21 år i dag

Storebæltsbroen har fødselsdag. Foto: Sund og Bælt

Af Redaktionen

14. juni 2019 - 02:35

Et år før vejdelen åbnede, var kun godt en fjerdedel af danskerne tilhængere af broen.

I dag, fredag 14. juni, fejrer Storebæltsbroen sin 21 års fødselsdag.

Men hvem bruger broen mest? Nye tal fra Sund & Bælt viser, at bilister fra hovedstaden kører oftere på Storebæltsbroen end bilister fra resten af landet.

 

For 21 år siden åbnede Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Storebæltsbroen for biltrafik. Få år tidligere var der imidlertid ikke begejstring for den kommende forbindelse. Så sent som i 1997, et år før vejdelen åbnede, var kun godt en fjerdedel af danskerne tilhængere af broen. To tredjedele mente i øvrigt, at de fortsat ville foretrække at sejle over Storebælt, og omkring 40 pct. var nervøse for at tage toget gennem tunnellen.

 

Men skepsis og frygt blev gjort til skamme, og broforbindelsen er i dag en ubestridt trafikal succes, melder Sund & Bælt.

Hovedstaden kører mest

Nye tal fra Sund & Bælt viser, at Storebæltsbroen er hele Danmarks bro. Alle landsdele bruger flittigt broen. Man kunne måske tro, at dem, der bor nærmest broen, kører mest på den. Men tallene viser, at Region Hovedstaden i 2019 har kørt over broen flest gange. Hele 22 pct. af kunderne på Storebælt kommer fra Hovedstadsområdet. Region Syddanmark er det næststørste kundesegment på Storebælt med 18 pct., hvoraf de 13 pct. er fra Fyn.

 

Tallene gælder udelukkende kunder i personbil. Sund & Bælt har hentet oplysninger om bl.a. kundernes geografiske placering samt betalingsform gennem deres lokalaftaler med Storebælt. Det er kun 2/3 af kunderne, som har en lokalaftale med Storebælt. De resterende kunder uden lokalaftaler betaler typisk med kort eller kontant.

- Det er interessant at se, at kunderne geografisk fordeler sig nogenlunde ligeligt, henholdsvis øst og vest for Storebælt. Det fastslår, at Storebæltsbroen har en enorm betydning for hele det danske samfund, da den udgør en trafikal livsnerve mellem Øst- og Vestdanmark, siger Camilla Riff Brems, analysechef i Sund & Bælt.

 

Fem gange så meget trafik

Tallene viser samtidig, at 45 pct. af kunderne på Storebælt i 2019 er fritidskunder, mens 25 pct. er erhvervskunder og 6 pct. pendlere. De resterende 24 pct. er kort- og kontantkunder.

 

Sammenlignet med samme periode i 2018 er det 3 pct. flere fritidskunder i 2019, mens der er 5 pct. færre kunder, der betaler med kort eller kontanter. Det skyldes, at priserne på Storebælt i januar 2018 blev sat ned for de kunder, der benytter automatisk betaling, såsom BroBizz og PayByPlate.

Og det er en vigtig udvikling. Hvert år stiger trafikken på Storebælt. I dag kører flere end 35.000 køretøjer over Storebæltsbroen om dagen. Det er 5 gange så meget, som da broen åbnede, og trafikudviklingen ventes af fortsætte.

På de travleste dage kan trafikken komme op over 50.000 køretøjer. Til sammenligning blev der i gennemsnit i 1997, som var det sidste hele år med færgedrift, transporteret ca. 8.200 køretøjer over Storebælt.

 

- Med automatisk betaling kan vi få kunderne hurtigere igennem betalingsanlægget. Og med den fortsatte trafikvækst er det vigtigt, at flere kunder bruger BroBizz eller PayByPlate, så de undgår at holde i kø i anlægget, fortæller Camilla Riff Brems.

 

I dag har over 250.000 kunder tilmeldt sig PayByPlate, og over 1 mio. BroBizz er sendt med posten.

Læst i alt:

453 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage