VejIconIcon

22. maj 2018 - 02:45

Rederi overfører stadigt flere lastbiler

Rederi overfører stadigt flere lastbiler

Her har lastbilchaufføren kurs mod Gedser...

Rederi overfører stadigt flere lastbiler

Scandlines-færgen M/F Prins Richard

Af Redaktionen

22. maj 2018 - 02:45

Godt 9 og 10 procents stigning i fragtenheder på Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Scandlines havde i 2017 en stærk udvikling i fragtsegmentet, som skabte en vækst i trafikvolumen på hele 12 procent.

 

Udviklingen fortsætter også i 2018, hvor stadigt flere fragtkunder vælger turen over rederiets to ruter Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden, hurtigste og korteste tur mellem Skandinavien og det europæiske fastland.

I de første fire måneder af 2018 steg antallet af fragtenheder på Gedser-Rostock således 10,8 procent og 9,3 procent på Rødby-Puttgarden - i forhold til samme periode i 2017.

Nye hybridfærger

I 2016 indsatte Scandlines to nye hybridfærger på Gedser-Rostock. Med plads til 96 lastbiler på to vogndæk er fragtkapaciteten på ruten øget betydeligt.

Indsættelsen af de nye hybridfærger gav Scandlines mulighed for at indsætte M/F Kronprins Frederik, der hidtil havde betjent ruten Gedser-Rostock, som fragtfærge på Rødby-Puttgarden. Desuden sejler fire passagerfærger i halvtimes drift fra begge havne, og lige som M/F Holger Danske sejler med særligt gods, herunder levende dyr.

 

120 afgange dagligt

M/F Kronprins Frederik har en kapacitet på 40 fragtenheden og sejler op til fem hverdage om ugen. En stor del af fragtkunderne benytter overfartstiden på 45 minutter til at holde den lovpligtige pause efter 4,5 timers kørsel. På havnen i Tyskland kan lastbilchaufførerne derfor straks fortsætte turen sydpå og samtidig overholde reglerne for køre- og hviletid.

Kunderne kan hver dag vælge mellem 120 afgange på de to ruter – det bliver årligt til over 42.000 afgange.

- Vi glæder os over at konstatere, at de seneste års millioninvesteringer i grønne initiativer, nye skibe og opgradering af havnene, har kunnet betale sig. Kunderne sætter pris på den effektive og pålidelige transportservice, Scandlines tilbyder, siger Anette Ustrup Svendsen, Head of Corporate Communications hos Scandlines.

Læst i alt:

45 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage