VejIconIcon

26. oktober 2018 - 02:45

Nu er det vejenes tur

Nu er det vejenes tur

Kristian Pihl Lorentzen. Foto: Venstre

Af Redaktionen

26. oktober 2018 - 02:45

Debatindlæg af folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre:

Jeg hører ofte – især på den røde fløj - påstanden om, at næsten alle de statslige trafikale anlægskroner bliver brugt på vejene, og at den kollektive transport bliver overset.

 

Det er en fuldkommende falsk påstand.

 

En ny opgørelse viser, at der lige nu er gang i investeringer for 129 milliarder kroner i jernbaner, metro og letbaner. Samtidig er der gang i investeringer for 38 milliarder kroner i veje på det statslige vejnet. Der investeres således lige nu over tre gange så mange penge i skinnebåren trafik i forhold til anlæg af nye og bedre veje.

Det er til trods for, at omkring 90 procent af trafikarbejdet i Danmark foregår på asfalt! Herunder hovedparten af den kollektive transport i form af busser, der i sagens natur også kører på veje.

Den voldsomme og uholdbare skævhed er vi forpligtet til at rette op på hurtigst muligt. Ellers får vi ikke løst det kraftigt voksende problem med manglende fremdrift på vejene, ligesom bedre veje er en afgørende forudsætning for et sammenhængende Danmark i bedre balance. Et godt og tilstrækkeligt motorvejsnet med tilhørende gode vejhængsler (2+1 veje) skal sikre grundlaget for væksten, jobskabelsen og velfærden i det danske samfund – i hele landet.

 

Derfor vil Venstre i de kommende år lægge meget stor vægt på nødvendige og længe ventede investeringer i vejnettet. Det gør vi af hensyn til de mange, der dagligt pendler til og fra arbejde. Det gør vi af hensyn til virksomhedernes behov for effektiv godstransport af råvarer og færdige produkter. Og det gør vi af hensyn til den meget store andel af den kollektive transport - busserne, der kører på vejnettet.

Hvor der er vilje, er der vej!

Læst i alt:

25 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage