VejIconIcon

21. maj 2019 - 02:35

Modulvogntog: Kraftig stigning

Modulvogntog: Kraftig stigning

Øresundsbron. Foto: Peter Brinch

Af Redaktionen

21. maj 2019 - 02:35

Øresundsbron oplever markant stigende modultrafik efter afskaffet pristillæg.

Øresundsbron sagde ved seneste nytår farvel til pristillægget for modulvogntog. Siden er antallet af modulvogntog, der kører over broen, steget godt 24 procent i årets første kvartal, sammenlignet med samme periode sidste år, oplyser Øresundsbro Konsortiet via Fokus Øresund.

 

- Mange fragtfirmaer har ønsket nedsatte priser for de lange lastbiler, i takt med at denne type køretøj bliver mere almindelige. Dog er det både overraskende og meget positivt, at vores afskaffelse af tillægget har haft en så hurtig og tydelig effekt. Vi har set en stigning hver måned siden årets begyndelse, siger Marie Romare, markedschef for business ved Øresundsbro Konsortiet, til Fokus Øresund.

 

Ved indgangen til 2019 har Øresundsbron også reduceret natprisen for fragtkunder med BroPas Business-aftaler.

Mellem klokken 24 og 06 er det således hver nat 15 procent billigere at køre på broforbindelsen for alle med aftalen – for at lokke fragtkunder til en lettere kørsel med mindre trafik på vejene i Danmark og Sverige.

Læst i alt:

404 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage