VejIconIcon

3. august 2018 - 02:51

ITD: Rastepladser forringes på lemfældigt grundlag

ITD: Rastepladser forringes på lemfældigt grundlag

P-plads ved Omfartsvejen i Haderslev. Arkivfoto

ITD: Rastepladser forringes på lemfældigt grundlag

Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

Af Redaktionen

3. august 2018 - 02:51

Vejdirektoratets nedgradering af 134 rastepladser kritiseres af ITD for manglende plan.

Vejdirektoratet nedgraderer nu halvdelen af rastepladserne langs de statslige veje, hvor der blandt andet fjernes bænke, skraldespande og toiletter. Vejdirektoratet melder, at det sker, fordi pladserne ikke benyttes særligt meget, og fordi der bruges for mange penge på græsklipning, rengøring af toiletter og tømning af skraldespande. Vejdirektoratet mener samtidigt ikke, at nedgraderingen vil kunne mærkes.

 

Efter nedgraderingen af de 134 rastepladser er der 135 tilbage med faciliteter. De renoveres i de kommende par år for de penge, der fremover sparet via færre steder, der skal serviceres.

Stærkt utilfreds

Brancheorganisationen ITD vurderer dog, at vognmænd og chauffører nu har yderligere forringede muligheder for hvil og ringere faciliteter i form af færre toiletter, borde og skraldespande.

 

- For transportvirksomhederne er rastepladserne fuldstændig nødvendige hvilepladser under en travl arbejdsdag - blandt andet fordi køre- og hviletidslovgivningen tilsiger, at der skal holdes faste hvil for chaufførerne af hensyn til sikkerheden på vejen. Igennem lang tid har mange transportører oplevet mangel på velfungerende rastepladser med relevante servicetilbud landet over både langs og uden for motorvejsnettet. Derfor er det også den forkerte vej at gå, når man nu nedgraderer halvdelen af de statslige rastepladser, siger Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

Markant vækst

ITD vurderer, at den store vækst i antallet af lastbiltransporter kræver, at der sikres tilstrækkelig rastepladskapacitet både langs motorvejsnettet og uden for motorvejsnettet, og ITD efterlyser derfor, at politikerne nu en gang for alle laver en fremtidssikret plan for at sikre det fremtidige kapacitetsbehov i forhold til nødvendige udvidelser og forbedringer af rastepladserne.

 

I 2009 blev der udarbejdet en strækningsanalyse for rastepladser langs motorvejsnettet. ITD ser gerne, at man igen laver sådan en kapacitetsanalyse, og at man samtidig udarbejder en tilsvarende analyse for de flere hundrede rastepladser, som staten har ansvaret for uden for motorvejsnettet.

Lemfældigt

- Det virker alt for lemfældigt, at Vejdirektoratet ikke selv mener, at man vil kunne mærke nedgraderingen. Der er brug for fremtidssikrede kapacitetsplaner og gennemarbejdede strækningsanalyser af kapacitetsbehovet for rastepladser langs motorvejene og uden for motorvejsnettet. Væksten i lastbiltrafikken er markant i disse år. Derfor må og skal det også sikres, at erhvervet har den nødvendige plads og de nødvendige faciliteter til rådighed, der gør, at man kan afholde sine hvil, når det er krævet. Det gælder både langs motorvejsnettet og uden for motorvejsnettet. Vi har hårdt brug for, at politikerne udviser rettidig omhu og sætter ind i tide, tilføjer Lasse Kristoffersen.

Læst i alt:

40 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage