VejIconIcon

20. september 2019 - 02:30

Flere afgange til/fra Bornholm

Flere afgange til/fra Bornholm

Af Redaktionen

20. september 2019 - 02:30

Fartplan for 2020 med 152 flere afgange.

Så kan vognmændene sætte gps’en efter flere afgange til og fra Bornholm næste år.

Bornholmslinjen er, efter godkendelse hos Transport- og Boligministeriet, klar med fartplanen for 2020 for alle tre ruter fra Bornholm. En fartplan som indeholder 152 flere afgange end foreskrevet i færgekontrakten.

 

- 2020 er skudår, og det sætter en ekstra dag ind i kalenderen i februar, og så sejler Max ekstra afgange både forår og efterår, hvor vi forventer øget lyst til at besøge Bornholm, siger Bornholmslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

99 kr.

Den nye fartplan vil også afsløre rigtig mange billetter til 99 kroner i både lavsæson og i mellemsæson.

 

- Vi kan konstatere, at de dynamiske priser virker som forventet. Der kommer en del flere gæster til Bornholm, fordi vi kan flytte efterspørgsel til hverdage, og bornholmerne har i gennemsnit rejst billigere end andre, fordi bornholmerne ofte rejser modsat de store rejsedage. Vi er desuden glade for at kunne tilbyde meget billige ture til og fra Bornholm i vintersæsonen. Det vil understøtte de gode kræfter, som vil holde Bornholm åbent hele året, siger Jesper Skovgaard.

Fragt

Døren til den nye fartplan åbnede – ifølge planen - for bookinger i går, torsdag formiddag. Når fartplanen er tilgængelig, vil der stadig være manuelt arbejde med at få opdateret fragt-erhvervets faste pladser på især ruten Rønne-Køge, så der går nogle timer, før bookingen af fragt er mulig.

 

Fartplanen afslører, at afgangene til Sassnitz fortsætter hele året, og så vil især campister og campingpladser finde godt nyt i fartplanen, som indeholder betydeligt billigere billetter til campister omkring weekenderne på ruten Rønne-Køge.

Læst i alt:

144 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage