UddannelseIconIcon

22. marts 2019 - 02:20

Zealand uddanner ledere og ansatte

Zealand uddanner ledere og ansatte

Af Redaktionen

22. marts 2019 - 02:20

I Køge er Zealands afdeling placeret midt mellem Skandinavisk Transportcenter og Campus Køge.  

Erhvervsakademi Sjælland skiftede i begyndelsen af 2019 navn til Zealand – Sjællands Erhvervsakademi. Men fokus er fortsat at opkvalificere medarbejdere og ledere i de sjællandske virksomheder.  

 

Zealand udbyder en lang række praksisrettede moduler og hele efteruddannelser på akademi- og diplomniveau. Det foregår blandt andre steder også i Køge, hvor Zealands afdeling er placeret midt mellem Skandinavisk Transportcenter og Campus Køge.  

Placeringen midt i Campus Køge, i navet mellem transportcenter, ungdomsuddannelser, virksomheder og sygehus, suppleres af Zealands efteruddannelser og moduler, der er relevante for netop transportsektoren. 

 

 - Vi har selvfølgelig en tæt dialog med virksomhederne inden for transport og logistik, i kraft af vores afdelings beliggenhed i Køge, tæt ved Skandinavisk Transportcenter og landets travleste motorvej, siger Else Kähler, efteruddannelseskonsulent på Zealand.  

 

Øget udbud og ny bygning

Nærheden til transportcenteret i Køge afspejler også Zealands udbud af uddannelser. 

 

- I foråret og eftersommeren 2018 har vi skruet op for udbuddet på de fagområder, vi ved er relevante for virksomhederne nu, både i Køge og i resten af Region Sjælland. Og vi er altid i dialog med de erhvervsdrivende om de behov, der løbende opstår i de forskellige brancher. På Zealand bestræber vi os på at levere uddannelser med fagindhold, der kan anvendes med det samme på deltagernes job. Hvad enten er det er ledelseskompetencer, operationelt indkøb, Supply Chain, indkøb eller transportjura, vores deltagere bliver videreuddannet i, uddyber Else Kähler.  

 

Kursisterne på Zealands efteruddannelser får fra sidste halvdel af 2020 endnu bedre omgivelser at blive opgraderet i. Det sker, når den nye afdeling i Campus Køge åbner nye og moderne undervisningsfaciliteter med udsigt over hele campusområdet. 

 

Om Zealand

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi har afdelinger i Køge, Nykøbing F, Næstved, Roskilde og Slagelse samt en uddannelsesstation i Holbæk.  

Cirka 270 ansatte, 3500 fuldtidsstuderende og 2700 deltagere på efteruddannelse. 

14 efteruddannelser på akademi- og diplomniveau, herunder cirka 150 fagmoduler, der kan tages enkeltvis. 

25 fuldtidsuddannelser, heraf flere i engelsksproget version.

Læst i alt:

235 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage