UddannelseIconIcon

25. januar 2019 - 02:30

Varebiler: Husk frist 1. april

Varebiler: Husk frist 1. april

Af Redaktionen

25. januar 2019 - 02:30

Nye krav til vognmænd og chauffører, der kører gods for fremmed regning i varebil.

Fra 1. juli 2019 stilles der nye krav til vognmænd og chauffører, der kører gods for fremmed regning i varebil, herunder krav om varebilstilladselse.

 

For at få en varebilstilladelse skal varebilvognmanden eller transportlederen sende en ansøgning til Færdselsstyrelsen. Sendes ansøgningen senest 1. april 2019, udstedes tilladelsen med gyldighed fra 1. juli 2019, hvor tilladelseskravet for varebiler træder i kraft.

 

Krav

Følgende krav skal opfyldes for at få en varebilstilladelse:

 

Faglige kvalifikationer: Du skal inden for de seneste 10 år have gennemgået en uddannelse til varebilsvognmand, godkendt af Færdselsstyrelsen. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve.

 

Økonomi: En egenkapital på mindst 13.500 kr. for den første tilladelse og 6.750 kr. for hver yderligere tilladelser.

Restancer til det offentlige: Der må ikke være forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller mere for hverken virksomheden eller transportlederen. Bemærk: Der er mulighed for at indgå en afdragsaftale.

 

Vandel og god skik: Færdselsstyrelsen foretager en konkret vurdering ud fra hvert tilfælde.

 

Læs mere på varebilskrav.dk

Kurser

DTL udbyder nu kursus til varebilsvognmand, så kursisterne får de nødvendige kvalifikationer for at få tilladelserne på plads.

Læst i alt:

90 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage