UddannelseIconIcon

13. november 2018 - 02:30

Satser stort på efteruddannelse af chauffører

Satser stort på efteruddannelse af chauffører

Af Redaktionen

13. november 2018 - 02:30

FMT A/S i Hillerød opererer over hele landet.

- Vi vil have Danmarks bedste efteruddannede chauffører inden for miljø, kvalitet og sikkerhed.

Sådan lyder strategien og opskriften på den fremtidige vækst for en af landets store aktører, når det gælder snerydning, glatførebekæmpelse, vedligeholdelse af grønne områder og naturgenopretning: FMT A/S, der opererer over hele landet og er beliggende i Hillerød kommune.

 

Virksomhedens kunder – alt fra statslige institutioner over kommuner og virksomheder til grundejerforeninger – efterspørger i stigende grad, at leverandøren udover kerneproduktet kan leve op til at de højeste standarder.

Mere end bare vejsalt

- Vores kunder efterspørger i stigende grad mere end ”bare” at få saltet, ryddet sne og en række af vores andre ydelser. Kunderne forlanger, at det skal foregå på en måde, hvor kvalitet, miljø og sikkerhed er i højsædet, forklarer chefkonsulent Jeppe Kodahl fra FMT A/S.

 

Virksomheden har derfor iværksat et program, hvor alle driftsmedarbejdere efteruddannes i AMU-regi til at kunne begå sig, så man skiller sig ud i forhold til konkurrenterne. Chaufførernes kursus hedder ”Intro, glatførebekæmpelse på stier og veje”. FMT A/S satser bl.a. på kundskaber til medarbejderne, der styrker deres kompetencer til at køre på fortorve og stier, hvor der færdes andre mennesker.

Stort ansvar for trafiksikkerhed

- Vi kan allerede mærke, at vores ret så bekostelige satsning har effekt hos kunderne. Vi har et stort ansvar for de øvrige trafikanters sikkerhed, som vi for alt i verden vil leve op til. Ikke mindst, når det foregår i tætbefolkede områder og ved skoler og daginstitutioner. Så vores konklusion er klar: Vores strategiske satsning på medarbejdernes kompetencer og efteruddannelse har effekt. Ambitionen er, at vi skal have den stab af medarbejdere, der er Danmarks bedst uddannede, forklarer Jeppe Kodahl.

Start i 1974

FMT A/S blev etableret tilbage i 1974 og var blandt de første, der så miljø og den grønne linje som et betydeligt konkurrenceparameter. Gennem et løbende samarbejde med bl.a. rådgivningsfirmaer overvåges CO2-udledning på selskabets maskiner, og der udarbejdes løbende mål- og handlingsplaner, der skal mindske miljøpåvirkningen.

 

FMT har blandt andet som erklæret mål, at transportopgaver skal tilrettelægges på en måde, at tom kørsel undgås og at man benytter af den mest miljøvenlige køretøjer. FMT får i disse måneder suppleret maskinparken med 45 Kubota-traktorer, der skal indsættes i opgaverne hos kunderne overalt i landet.

Læst i alt:

80 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage