UddannelseIconIcon

24. august 2018 - 02:20

Nordjyde vinder Volvo-konkurrence

Nordjyde vinder Volvo-konkurrence

Frea venstre ses 2'eren Simon Helbo Nielsen, der til daglig kører for PostNord, vinderen Henrik Vang Christensen og Lars Søndergaard, der kørte sig til en 3. plads i finalen.

Af Redaktionen

24. august 2018 - 02:20

Volvo Trucks’ Driver Challenge 2018 vundet af Henrik Vang Christensen. Vinder af Scania-trækker på 3. pladsen.

Den nordjyske chauffør Henrik Vang Christensen, der kører for vognmand John Christensen, Byrsted mellem Aars og Aalborg, repræsenterer nu Danmark i Volvos verdensfinale i Gøteborg midt i september.

Henrik Vang Christensen vandt således finalen i Volvo Trucks’ Driver Challenge 2018 på Ring Djursland, efter at finalens 12 deltagere var fundet ved indledende kvalifikationer i løbet af foråret hos Volvo Trucks' fire forhandlerhuse landet over.

 

Tid og forbrug

Deltagerne skulle først køre en semifinale, bestående af to en halv runder på den 1,7 kilometer lange kuperede bane. Undervejs blev de målt på tid og brændstof. Tid og brændstof blev herefter omregnet til kroner, baseret på en fast dieselpris og timeløn. Kørslen blev overvåget af Volvos flådestyringssystem Dynafleet, der måler brændstofforbruget med op til to decimaler.

 

Herefter gik semifinalens tre bedste chauffører videre til finalen, hvor banen blev vendt om og finalisterne derfor mødte nye udfordringer. Finalen blev ekstremt tæt, og kun 68 øre skilte vinderen fra 2. pladsen.

4,3 km. på 7,41 min.

Vinderen Henrik Vang Christensen kørte distancen 4,3 kilometer på 7,41 minutter og med et brændstofforbrug på kun 1,56 liter, hvilket blev omregnet til en samlet omkostning på 29,15 kr.

På 2. og 3. pladsen kom henholdsvis Simon Helbo Nielsen, der til daglig kører for PostNord, og Lars Søndergaard.

Sidstnævnte vandt en spritny Scania-trækker som vinder af Scanias Young European Truck Driver for to år siden.

 

I verdensfinalen, der køres 13. og 14. september ved Gøteborg, dyster Henrik Vang Christensen med 36 andre chauffører fra hele verden.

Chaufføren gør forskellen

Driver Challenge 2018 er Volvo Trucks’ chaufførkonkurrence, der viser, at en kompetent chauffør kan gøre forskellen på over- og underskud i transportbranchen.

 

- Vi har i år valgt at tilføje tidsaspektet til brændstofmålingen i bedømmelsen for på den måde bedst at afspejle, at en dygtig chaufførs hverdag jo handler om både at minimere udgifter og maksimere produktivitet og dermed øge lastbilens samlede indtjening. Det var imponerende at se, hvor gode deltagerne var til at tage hensyn til begge parametre og optimere deres kørsel, udtaler Morten Fonseca Nielsen, Dynafleet produktchef og ansvarlig for den danske Driver Challenge 2018.

Læst i alt:

53 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage