UddannelseIconIcon

29. marts 2019 - 02:30

DM i Skills 4. til 6. april

DM i Skills 4. til 6. april

Foto: DM i Skills 2019

Af Redaktionen

29. marts 2019 - 02:30

SkillsDenmark, Næstved Kommune og Region Sjælland arrangerer DM i Skills i Arena Næstved.

EUC Sjælland – inklusive faglærere, uddannelseskonsulenter og elever inden for transport - er blandt udstillerne, når SkillsDenmark, Næstved Kommune og Region Sjælland holder DM i Skills fra torsdag 4. til lørdag 6. april i Arena Næstved.

 

Der er gratis adgang til arrangementet, og der kører shuttlebusser fra Næstved Station og fra P-områderne.

TUR, Transporterhvervets Uddannelser, har tre stande med til Næstved, stand nummer 50, 70 og 71.

Stand nummer 50 handler om uddannelser, herunder på områderne for lager og vejgods. Stand nummer 70 handler om computerspillet Cargo Dynasty, der også skal være med til at rekruttere flere unge talenter til transportbranchen.

20.000 kvadratmeter

DM i Skills breder sig over 20.000 kvadratmeter, når de dygtigste unge fra 43 erhvervsuddannelser kæmper om titlen som danmarksmester.

 

Masser af andre unge EUD-elever bemander standene indenfor yderligere 17 demonstrationsfag, og til alle konkurrencestande er der tilknyttet ’Prøv-, mærk- og følområder’, hvor publikum selv kan prøve kræfter med fagenes værktøj og opgaver.

 

I et selvstændigt show kan publikum fredag følge finalen i Skills Stafetten, som 80 skoleklasser fra hele landet har kvalificeret sig.

DM i Skills arrangeres på en alvorlig baggrund - en stigende mangel på faglærte, der svækker væksten i håndværk, servicefag og industri og dermed skader udviklingen i hele landet.

Program

Torsdag kl. 9: Stor åbningsceremoni, 300 deltagere marcherer ind.

Kl. 10.15-19 Arena Næstved og de tre store udstillingshaller åbne for besøgende. Skills-konkurrencer begynder.

Kl. 14-17: Finalen i Efterskole Skills, praktiske øvelser på tid for alle landets efterskoler.

Fredag kl. 8-17: Konkurrencerne fortsætter. Arena Næstved og de tre store udstillingshaller åbne for besøgende.

Kl. 9-14: Den store finale i Skills Stafetten for alle landets 8. klasser.

Lørdag kl. 8-14: Skills-konkurrencerne afsluttes ca. kl. 12. Alle udstillingsstandene åbne til kl. 14.

Kl. 14-15.30: DM-vinderne udråbes fra scenen.

Læst i alt:

380 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage