TrailereIconIcon

19. marts 2019 - 02:25

Sønderjysk innovation i Herning

Sønderjysk innovation i Herning
Sønderjysk innovation i Herning

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

19. marts 2019 - 02:25

BP Trailer testkører første danske påhængsvogn af sin slags - udstilles på Transport 2019.

- Jeg ved ikke, om vi har opfundet den dybe tallerken, men det er i hvert fald den første påhængsvogn af sin art i Danmark.

 

Salgsansvarlig Jens Erik Platz, BP Trailer A/S i Haderslev, fortæller til Vognmandens Fagblad, at karosserifabrikken og forhandleren BP Trailer for øjeblikket testkører en ny opbygning, der torsdag til lørdag i denne uge deltager i konkurrencen Årets Opbygning ved fagmessen Transport 2019 i Herning.

 

- Store fireakslede kranbiler er et specielt dansk eller skandinavisk fænomen, der ikke ses ret mange andre steder. Her har det været normalt, at de eventuelt har haft en skammel til sættevogn, så chaufføren har kunnet tage en sættevogn med – eksempelvis med pavilloner til byggepladser. Disse 4-akslede kranbiler har en maksimal totalvægt på 32 tons, og i takt med at kranerne er blevet større og større og dermed tungere, er der ikke længere nyttelast til en sættevognen, forklarer Jens Erik Platz.

86 cm læssehøjde

BP Trailers nye bud på en løsning, der fortsat tillader kranchaufføren at have last med, er en nyudviklet og ekstremt manøvredygtig treakslet påhængsvogn.

 

- Ulemper ved en påhængsvogn har hidtil været udnyttelsen af højden op til fire meter. Det har været almindeligt med styrbare aksler til sættevogne, der måske også har kunnet trækkes ud. Derfor har vi udviklet en ny treakslet påhængsvogn, hvor de to bagerste aksler er styrbare, så chaufføren kan ’krabbe den på plads’. Påhængsvognen er ekstremt lav med en læssehøjde på blot 86 cm, lige som der er udtræk mellem 1. og 2. aksel samt i bagenden, lyder det videre fra Jens Erik Platz.

Otte tons akseltryk

Lige nu testes den nye påhængsvogn i forbindelse med montering af nye 17-tommer dæk i størrelsen 205/65 og et tilladt akseltryk på otte tons.

 

- Det giver blandt andet mulighed for at køre med en 40 fods container eller eksempelvis meget store pavilloner. Vi sigter på det danske og nordiske marked med denne nye påhængsvogn, tilføjer Jens Erik Platz til Vognmandens Fagblad.

Læst i alt:

141 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage