TrailereIconIcon

21. juni 2019 - 02:10

Kørende ’seng’ til Østfyn

Kørende ’seng’ til Østfyn
Kørende ’seng’ til Østfyn

Af Redaktionen

21. juni 2019 - 02:10

To-akset ’sengetrailer’ til Nyborg.

Erik Jørgensens Eftf. A/S i østfynske Nyborg har hentet en ny to-akslet Doll-’sengetrailer’ med udtræk hos Lastas i Hedensted, hvor Ivan Kristensen står for handlen.

 

Traileren leveres med to styk 12 tons luftaffjedrede BPW-aksler med hæve og sænkefunktion. Akslerne er tvangs- og hydraulisk styret. Svanehalsen er udstyret med hydraulisk hæve- og sænkefunktion, og den kan hurtigt kobles fra og til traileren via en multihydraulikkobling mellem repos og den nedbyggede del, der har udtrækkelige vanger i kantrammen.

Traileren passer til 20, 30 og 40 fod store containere.

 

Vognmandsfirmaet Erik Jørgensens Eftf. A/S er stiftet i 1969 med en enkelt lastbil, og siden er virksomheden vokset til 30 vogne og 34 medarbejdere.

 

Der tilbydes blandt andet transport af både og sejlskibe op til 17 tons, blokvognskørsel op til 60 tons, kranvogn til tag- og skorstensreparationer med en mandskabskurv, levering af grus, sten og byggematerialer, renovationskørsel, flytninger samt studenterkørsel med syv lastbiler til rådighed.

Læst i alt:

165 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage