SikkerhedIconIcon

14. september 2018 - 02:47

Trafiksikker indsats hædres

Trafiksikker indsats hædres

Hans Reymann-Carlsen, Forsikring & Pension, Jesper Sølund, Rådet for Sikker Trafik, Bo Poulsen, Arla Foods, Christina Nielsen, Arla Foods, Ole Birk Olesen, transport-, bygnings og boligminister, Peter Sørensen, Arla Foods, Sine Levorsen, Arla Foods, Keld Højgaard Kristensen, Arla Foods, Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik.

Trafiksikker indsats hædres

Kim Foss, Krüger Aquacare, modtager prisen Årets Ildsjæl.

Af Redaktionen

14. september 2018 - 02:47

Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension hædrer Arla.

Mejeriselskabet Arla modtager for anden gang på tre år Sikker Trafik Erhverv-prisen, uddelt af Rådet for Sikker Trafik og brancheorganisationen Forsikring & Pension på Trafiksikkerhedskonferencen 2018.

Arla får bl.a. prisen, da selskabets indsats på området for trafiksikkerhed betyder færre ulykker og skader, mindre stress blandt chaufførerne, et lavere brændstofforbrug og øget medarbejdertilfredshed.

 

Arla Foods modtog også prisen i 2015. Juryens begrundelse for at give Arla prisen igen er, at Arla igennem mange år er gået forrest i forhold i arbejdet med trafiksikkerhed, men nok så vigtigt: fortsat fornyer og udvikler området.

750 chauffører

Når der sker trafikulykker med lastbiler eller varevogne, kan det for alvor gå galt, da der ofte er tale om store og tunge køretøjer.

Gennem flere år har Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension hjulpet virksomheder og kommuner med at få de ansatte til at køre mere sikkert på vejene. Hos Arla Foods Danmark kører de 750 chauffører omkring 40 millioner kilometer på vejene hvert år.

 

Vigtig hæder

- Det er vigtigt at hædre de virksomheder og ansatte, der gør en særlig indsats. Hver ulykke i trafikken er én for mange. Derfor er det meget positivt, at der er nogle, der går foran og viser, at det er muligt at påvirke de ansattes kørsel i en mere sikker retning, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

 

Prisen til Arla blev overrakt af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) på vegne af juryen, der består af repræsentanter for Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension, politiet og Dansk Industri.

Nyttig fokus

- Vi er glade for den anerkendelse vi har fået i dag. Vi er meget stolte af, at det er anden gang, vi modtager prisen. Det beviser, at vores vedholdende arbejde med at have fokus på trafiksikkerhed er nyttigt. Vores arbejde med at højne sikkerhedsniveauet haft den sideeffekt, at vi har sparet 450.000 liter brændstof om året og vi har fået en markant bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen, fortæller Peter Sørensen, transportchef i Arla Foods.

Ildsjæle gør en forskel

Prisen Årets - der hvert år gives til en ansat, der har gjort en særlig indsats for trafiksikkerheden – går samtidigt til servicechef Kim Foss i firmaet Krüger Aquacare i Gentofte.

 

- Jeg er stolt af at modtage prisen og vil gerne udbrede mit motto om at, hvis du har muligheden for at gøre en forskel, så har du også pligten til det.

 

Kim Foss får bl.a. prisen for sin vedholdende indsats med at sætte fokus på sin egen og kollegaernes kørsel i trafikken, så de ansatte er mere opmærksomme bag rattet. Det sker bl.a. gennem kampagner og foredrag, og han også deler ud af sine erfaringer til andre virksomheder. Og netop medarbejdernes engagement i trafiksikkerhedsarbejdet er vigtigt, da det er dem, der kører på vejene og skal føre trafiksikkerhedspolitikkerne ud i livet.

- Vi er det 5. mest trafiksikre land i Europa og tallene går den rigtige retning. Det er virksomheder som Arla med til at hjælpe med. Den målrettet fokusering på trafiksikkerhed er til gavn for alle, da det giver færre ulykker på vejene, siger Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension

 

Om Sikker Trafik Erhverv

Rådet for Sikker Trafik står bag Sikker Trafik Erhverv, der hjælper firmaer og kommuner med at undersøge de ansattes kørsel og sætte ind på områder, hvor der er udfordringer med f.eks. uopmærksomhed, for høj fart eller manglende selebrug.

Hvert år holder Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension en trafiksikkerhedskonference, hvor der uddeles en pris til en virksomhed og en ansat, der har gjort en særlig indsats for trafiksikkerheden. Med i juryen sidder Dansk Industri og politiet.

Læst i alt:

28 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage