SikkerhedIconIcon

26. oktober 2018 - 02:40

Chauffører kører bedst, cyklister værst

Chauffører kører bedst, cyklister værst

Af Redaktionen

26. oktober 2018 - 02:40

Undersøgelse blandt 2000 danskere udpeger top og bund blandt trafikanter.

Cyklister kører suverænt med titlen som Danmarks værste trafikanter.

Det viser en årlig undersøgelse blandt 2.000 danskere, bestilt af Mercedes-Benz Danmark.

 

Knallertkørere og taxachauffører scorer også lavt i undersøgelsen, mens lastbilchaufførerne får et tiltrængt klap på skulderen som de mest lovlydige i trafikken.

Mere gensidig respekt og kontakt blandt trafikanter er en del af løsningen, lyder meldingen fra Mercedes-Benz.

 

Alle kender det

Vi kender det nok alle sammen – måske endda fra os selv. Cyklister, der lige smutter med over et fodgængerfelt, kører mod ensretningen eller glemmer lys på cyklen. Det er adfærd, som sætter spor hos de øvrige trafikanter, uanset om de sidder bag rattet i bilen, er fodgængere eller selv sidder på en jernhest.

Det tyder Mercedes-Benz Danmarks årlige bilundersøgelse i hvert fald på. Her har hele 46 procent af danskerne peget på cyklisterne, når de skulle vurdere, hvilken gruppe trafikanter, som er dårligst til at overholde færdselsreglerne.

En cykelnation

Hos Mercedes-Benz Danmark peger man på mængden af cykler i gadebilledet som forklaring på resultaterne.

 

David Engstrøm, PR- og kommunikationschef hos Mercedes-Benz Danmark:

- Danmark er en stor cykelnation, hvilket jo er positivt og har en masse åbenlyse fordele, men det betyder naturligvis også, at mange af os hver dag på den ene eller anden måde møder cyklister i trafikken, som måske glemmer en regel eller to på deres vej. På den måde kan alene antallet af cyklister – specielt i de større byer – være forklaringen på resultatet. Men det nytter ikke bare at pege fingre af en enkelt gruppe trafikanter. Vi skal alle sammen - hårde som bløde trafikanter - blive bedre til at opføre os ordentligt i trafikken.

Dårligt ry

Knallertkørere og taxachauffører følger efter cyklisterne, som de trafikanter, danskerne mener, opfører sig mindst lovlydigt i trafikken. Specielt i Nordjylland har knallertkørere et dårligt ry, mens taxachaufførerne i Hovedstaden og Region Sjælland skoses for ikke at overholde færdselsloven.

 

I den anden ende af skalaen bliver både almindelige bilister og ikke mindst lastbilchauffører opfattet som dem, der er bedst til at overholde færdselsreglerne.

Netop lastbilchaufførerne har tidligere været udskældte, men undersøgelsens resultater viser, at danskerne over en bred kam i dag opfatter dem som de bedste og mest lovlydige i trafikken.

Gode råd på vejen

Mercedes-Benz har samlet nogle råd til, hvad trafikant kan gøre - i tillæg til selvfølgelig at følge færdselsloven - for at bidrage til at øge trafiksikkerheden og skabe positiv energi i trafikken på tværs af alle trafikanter:

 

Kom afsted i god tid: Sæt tid af til rejsen, uanset om det er i bil eller på cykel. Har du for travlt, træffer du dumme beslutninger og har mindre overskud til dine medtrafikanter.

Kommunikér med dine medtrafikanter: Sørg for eksempel for at få øjenkontakt, når det er nødvendigt.

Respektér og tag ekstra hensyn til de bløde trafikanter: Som de mest udsatte i trafikken, er det kun på sin plads, at vi er ekstra opmærksomme på de bløde trafikanter.

Fokusér på trafikken: Hold mobilen i handskerummet eller inderlommen, når du er på farten, uanset om du er på cykel eller i bil.

Vink, nik og smil, når du holder tilbage eller giver plads til en medtrafikant - og når nogen gør det samme for dig.

Husk det gode humør: Gem det dårlige humør væk, når du sætter dig bag rattet eller hopper på cyklen. Det giver overskud i trafikken og gør det mere sikkert for os alle at færdes på vejene.

Undersøgelsens tal i procent

Hvilken gruppe af trafikanter, mener du, er dårligst til at overholde færdselsreglerne?

 

Cyklister 46, taxachauffører 14, knallertkørere 13, lastbilchauffører 8, almindelige bilister 8, gående 6, chauffører i varebiler 6.

 

Om undersøgelsen

Mercedes-Benz har fået gennemført en befolkningsundersøgelse for at undersøge danskernes holdning til trafik og biler. Baserer sig på 2009 webinterviews af 18-75-årige danskere, indsamlet via Userneeds Danmarkspanel i perioden 1. - 12. juni 2018. Udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse.

Læst i alt:

39 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage