SikkerhedIconIcon

19. februar 2019 - 02:35

Arbejdstilsynet gennemfører aktionsdage

Arbejdstilsynet gennemfører aktionsdage

Af Redaktionen

19. februar 2019 - 02:35

Næste uge begynder Arbejdstilsynet aktionsdage mod ulykker i transportbranchen.

 

Transportvirksomheder landet over møder oftest Arbejdstilsynet ved varslede tilsyn i virksomheden. Den særlige indsats mod arbejdsulykker i transportsektoren, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sat i gang, betyder nu, at Arbejdstilsynet gennemfører særlige aktionsdage landet over flere gange i løbet af 2019 - første gang i næste uge (uge 9).

 

Syv dødsulykker

Baggrunden er, at en foreløbig opgørelse af ulykker for 2018 viser, at transportbranchen har været ramt af syv dødsulykker - og derudover har mange ulykker i forhold til antallet af ansatte.

 

De særlige aktionsdage betyder, at Arbejdstilsynet nu vil observere chauffører undervejs på deres ruter, når de læsser af og på – uden at virksomheden er kontaktet først. Særligt fokus er arbejde i højden, akutte overbelastninger og risikoen for at blive ramt af nedfaldne genstande.

 

- Aktionsdagene giver anledning til, at der følges op på instruktion i at arbejde sikkert på virksomhederne, oplyser Susanne Linhart, partskonsulent i BAU transport og chefkonsulent i ATL.

 

BAU transport har i dialog med Arbejdstilsynet udviklet en række fakta-ark, vejledninger og værktøjer, som kan bruges ved instruktion.

Fokus på risici

- Materialerne gør opmærksom på en række af de ulykkesrisici, der er i transportbranchen, og er udviklet i fællesskab af arbejdsmarkedets parter, fortæller Kjeld H. Jensen, partskonsulent i BAU transport og miljøkonsulent i 3F.

 

Materialerne findes på bautransport.dk og bevarryggen.dk under Godstransport på vej.

De to sider er udarbejdet af BAU transport, som er et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter med det formål at fremme arbejdsmiljøforhold og medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for branchen.

Læst i alt:

197 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage