ScaniaIconIcon

19. oktober 2018 - 02:49

Nye hybrid-biler: Fra 280 til 360 dieselheste

Nye hybrid-biler: Fra 280 til 360 dieselheste

Af Redaktionen

19. oktober 2018 - 02:49

Scanias nye (plug-in)hybridbiler fås med 280, 320 eller 360 hk.

Alle Scanias fem-cylindrede DC09-rækkemotorer på henholdsvis 280, 320 eller 360 hk. fås i kombination med elmotorer i Scanias nye generation af hybridlastbiler til kørsel i byområder.

 

Jesper Brauer, produktchef i Urban-segmentet hos Scania Trucks, fortæller om løsningerne og intentionerne bag de nye Scania-hybridlastbiler, baseret på den nyeste lastbilgeneration.

 

- Vi har for eksempel givet lastbilerne en power boost-funktion. Hvis chaufføren træder speederen i bund, giver elmotoren et skud ekstra kraft på 50 kW eller omkring 250 Nm, hvis der er strøm nok til det på batteriet. Hvis chaufføren vælger power-programmet, bliver der altid tilført 20 kW eller 150 Nm ekstra under acceleration, selv hvis kickdown-funktionen ikke er slået til. Faktisk øger vores hybridlastbiler momentet i mange situationer, så man ikke behøver at geare ned, og det gør det muligt at spare endnu mere brændstof.

Start i 5. gear

Generelt bruges der gearskiftestrategier, som er ret anderledes end på konventionelle lastbiler. Startgearet er i reglen 5. eller 6. gear på grund af det enorme moment, elmotoren kan levere. Og når man bremser eller sætter farten ned, kan man undgå at geare ned og dermed maksimere regenereringsfunktionen.

 

Hvad med det elektriske kraftudtag? Hvad er fordelen ved det?

 

- For at udnytte potentialet fuldt ud er lastbiler som disse, der er beregnet til bykørsel, nødt til at have en række funktioner. De skal for eksempel have en eltilstand, så de kører støjsvagt, og det skal være muligt at bruge opbygningsfunktioner som f.eks. en kran uden at lave generende støj. Vi har også forsynet hybridlastbilerne med elektrisk servostyring og en elektrisk bremsekompressor. Det betyder, at de kan køre i fuldt elektrisk tilstand uden for eksempel at skulle have forbrændingsmotoren gående i tomgang for at levere bremseluft.

Ny funktion - Scania Zone

Scania Zone er en ny valgfri ekstra funktion til Scania Fleet Management, der passer fint til hybridlastbiler og kan anvendes til andre nye Scania lastbiler produceret efter medio 2019.

 

- Scania Zone hjælper chaufførerne ved at gøre det let at overholde lokale trafikbestemmelser eller miljøregler. Ud fra lastbilens position i foruddefinerede zoner leverer Scania Zone løbende justeringer eller forslag til lastbilen, så chaufføren lettere kan overholde reglerne. Vores PHEV/HEV (nye hybrid-lastbiler) kan bruge Scania Zone-funktioner til hastighedsbegrænsning eller automatisk eldrift, når de kører ind i følsomme geografiske zoner. Når lastbilen forlader zonen, vender den automatisk tilbage til normal drift igen, fortsætter Scanias produktchef Jesper Brauer.

Opbygning, mange muligheder

De nye hybridbiler passer ind i Scanias velkendte modulsystem med mulighed for en række førerhuse og akselkonfigurationer for både trækkere og lastbiler. Kombineret med de tre effektniveauer, der fås med DC09-motoren, betyder det, at vognmænd kan skræddersy et bredt udvalg af lastbiler til bykørsel baseret på de nye hybridlastbiler, der håndterer vogntogsvægte på op til 26 tons – eller endda mere.

 

- Det første der falder mig ind, er alle typer distributionslastbiler, men det er langt fra det hele. Containerlastbiler, for eksempel med førerhus i L-serien, samt renovationsbiler og typiske køretøjer til offentlige opgaver i byområder vil sandsynligvis egne sig godt til denne løsning, for den fås også med førerhuse i P- og G-serien, tilføjer produktchef Jesper Brauer.

Læst i alt:

51 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage