ScaniaIconIcon

9. maj 2017 - 02:15

Ny bio-trækker

Ny bio-trækker

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

9. maj 2017 - 02:15

Biosupply.dk køber svensk.

Biosupply.dk A/S i nordvestfynske Harndrup handler med biobrændsel. Firmaet har netop modtaget en ny Scania R 580 6x2 hydraulik bogietrækker – inklusiv en skræddersyet service- og reparationsaftale.

 

Den nye Scania R 580 er udstyret med en V8-læderpakke med læderindtræk, læderbeklædte dørpaneler, sort læderrat, lædermåtte og rimliste i instrumentpanelet. Den har endvidere originale sideskørter og fuld luftaffjedring.

Bilens sikkerhedsudstyr omfatter de lovpligtige systemer AEB (Advanced Emergency Braking) og LDW (Lane Departure Warning).

Som ekstra sikkerhedssystem er der monteret ACC (Adaptive Cruise Control), der automatisk tilpasser hastigheden og holder afstand til forankørende.

 

- Vi har valgt en Scania, da vi mener, det er den mest bæredygtige lastbil på markedet og dermed lever op til vores ønsker om selv at være den mest bæredygtige leverandør, fortæller daglig leder Rune T. Hansen, Biosupply.dk.

Biosupply.dk har tilvalgt en service- og reparationsaftale inkl. hydraulikanlægget i 6 år.

 

Virksomheden ved Middelfart arbejder med brændsel, håndtering af grønt affald og forædling af træ med henblik på CO2- neutral energi. Målet er at skabe billige og bæredygtige produkter til forbrugeren, og virksomheden betjener alle kunder lige fra den private borger til de største varmeværker.

Læst i alt:

405 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage