ScaniaIconIcon

16. august 2019 - 02:10

Legendarisk motor runder 50

Legendarisk motor runder 50
Legendarisk motor runder 50
Legendarisk motor runder 50
Legendarisk motor runder 50

Af Redaktionen

16. august 2019 - 02:10

V8-motor på 350 hk satte gang i nyt kapitel – nu sælges 50 jubi-udgaver i Danmark.

Scanias nærmest legendariske V8-motor fylder nu 50 år, og samtidigt kommer 50 styk Scania V8 biler til salg i Danmark – i særlige Eksklusive Limited Edition udgaver.

I slutningen af 1960'erne forundrede Scanias ingeniører verden med en 14-liters V8-dieselmotor så kraftfuld, at mange eksperter fandt dens 350 hk utænkeligt. Men Scania var på rette spor, og siden motorens debut har den haft et uovertruffet ry.

 

50 specialudgaver sælges

V8-motoren fejrer i år 50-års jubilæum, og det markerer Scania Danmark ved at udbyde 50 Limited Edition biler til det danske marked. Bilerne er udstyret med en standard Scanias V8 50 år pakke, der består af V8 stribesæt i guld, velkomstbelysning, navkapsler og stænklapper.

Men derudover vil alle biler have et nummereret Limited Edition skilt, der angiver bilens unikke nummer, et dansk specialproduceret V8-logo med vandmærker af tidligere udgaver af V8 lastbiler, guldlister i kabinen og sidst, men ikke mindst, har rat, sæder, dørbeklædning og gulvmåtte guldsyninger og V8 50 års logo.

Alle trækkerne har desuden en V8 galge.

 

”Da V8-motoren i hele dens levetid har haft en nærmest magisk tiltrækningskraft på både vognmænd og chauffører, synes vi, at det ville være passende at fejre V8’erens 50-års jubilæum med netop dem. Vi har derfor lavet en V8 50 år Limited Edition serie på 50 biler, hvor køberne får en speciel Scania V8-udgave med flere unikke V8 features,” fortæller salgschef Kasper Rasmussen, Scania Danmark.

 

Personlige Limited edition udgaver

Den første Limited Edition bil blev udstillet ved Store Legedag på Bornholm, 9.-10. august. Limited Edition #1 er en Scania V8 S-model trækker opbygget hos Scanias opbyggerteam i Vojens.

 

Den 3-akslede trækker er opbygget med S-seriens store sovekabineførerhus, lakeret i mørkeblå metallak med sort frontgrill, et nyopfundet aluminiumsystem i 5/7 mm dørkplade, sideværn, skab med mekanisk opluk i højre side, specialdesignet V8 galge, lygtebom med originale Scania-lygter under tagspoileren, ekstra LED-lys og afdækning under bagenden.

 

Indvendigt er der ikke sparret på komforten, og bilen er udstyret med fuld V8-læderpakke, Premium førersæde med ventilation, drejbar hvilestol, stort infotainmentsystem med 7” skærm, kaffemaskine, køleskab, tabletholder og stort klimaanlæg. Bilen har også alt i Scania sikkerhedsudstyr.

Limited edition #2 og #3 er begge 3-akslede V8 S-modeller, hvoraf den ene er lakeret i sort metallak og den anden i guldmetallak.

Alle kunder er forskellige. Derfor vil der for de resterede 47 biler gælde, at interesserede købere selv får mulighed for at skræddersy deres helt egen V8 Limited Edition. Altså vil alle 50 udgaver af denne Limited Edition serie være helt unikke.

 

V8’erens succes

50 år er en evighed inden for motorudvikling, og ikke overraskende deler den nutidige Scania V8'er kun det grundlæggende design og det modulære koncept med første generation.

 

”Motoren er selvfølgelig blevet videreudviklet og fornyet flere gange gennem årene, men det grundlæggende koncept er det samme som for 50 år siden – otte cylindre arrangeret i en V-form og en effektivitet, der ikke er set andre steder. Den typiske V8-lyd er selvfølgelig også stadig intakt,” fortæller Kasper Rasmussen.

Det nyeste V8-program blev introduceret i 2017, og har siden lanceringen skabt beundring og respekt blandt kunder og lastbilinteresserede. Det nye program, der er tilgængeligt med 520, 580 og 650 hk og 730 hk, sigter blandt andet på kunder, der har biler med høj kombineret lastbil og trailervægt eller måske har brug for højere gennemsnitsfart.

Læst i alt:

194 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage