PolitiIconIcon

31. maj 2019 - 02:35

Ingen falske dokumenter eller narko

Ingen falske dokumenter eller narko

Arkivfoto.

Af Redaktionen

31. maj 2019 - 02:35

162 kontrollerede køretøjer leverer 29 sager og formentligt flere sigtelser.

Tungvognscenter Syd kontrollerede i sidste uge 162 tunge køretøjer ved to større kontroller på Sønderjyske Motorvej og Østjyske Motorvej.

Kontrollerne udløser 29 politisager, hvoraf flere ventes at føre til en række sigtelser, når de er blevet efterforsket yderligere.

De to kontroller blev gennemført 22. maj og 23. maj på henholdsvis Sønderjyske motorvej/E45 Ustrup V og på Østjyske motorvej/E45 ved Ejer Bavnehøj.

 

Fungerende vicepolitiinspektør Jesper Engelund:

- Nogle få køretøjer fik inddraget nummerpladerne og en større andel fik en indkaldelse til syn. Det er glædeligt, at der på trods af en skarp kontrol ikke blev fundet falske dokumenter af nogen art – og at kontrollen med narkohunde ikke førte til sager i denne omgang.

Bred fokus

De to kontroller fokuserede bredt på områderne køre-hviletid, farligt gods inklusiv ADR og fyrværkeri, dyretransport, cabotagekørsel, miljøfarligt affald, særtransporter, manipulation af tachograf og SCR-system, ordinært ugehvil, parkering i nødspor og på ramper til statslige rastepladser langs motorvejene samt ulovligt ophold og arbejde i forbindelse med transport.

 

De 29 sager, som blev afdækket i forbindelse med kontrollerne, omhandler følgende områder:

Affaldstransport, fejl og mangler ved køretøj, godslov, kontrolapparat, køre-hviletid, manipulation, manglende afgift for vejbenyttelse, cabotagekørsel, dyretransport og farligt gods.

Andre eksperter

Ved kontrollerne fik Tungvognscenter Syd bistand fra blandt andre Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, SKAT, Fiskeristyrelsen, Toldstyrelsen, Arbejdstilsynet, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Færdselsstyrelsen.

 

Fra politiet deltog, udover Tungvognscentrets egne medarbejdere, også medarbejdere med speciale i undersøgelse af dokumenter, bilinspektører og bremseprøvestand. En stor del af køretøjerne blev også kontrolleret af narkohunde.

Læst i alt:

186 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage