PolitiIconIcon

27. september 2019 - 02:50

70 dages fængsel og bøde på knap 800.000 kr.

70 dages fængsel og bøde på knap 800.000 kr.

Arkivfoto.

Af Redaktionen

27. september 2019 - 02:50

Vognmand fra Vejle-området dømt for medvirken til førerkort-fusk.

En 53-årig vognmand fra Vejle-området er onsdag, ved Byretten i Kolding, idømt 70 dages fængsel for at have medvirket til, at en af hans chauffører kørte på en anden persons førerkort i september og oktober 2018.

Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, efter at vognmand erkendte sig skyldig.

 

I retten blev også vognmandens transportvirksomhed, der ligger i Fredericia-området, dømt for chaufførens overtrædelser. Selskabet er idømt en bøde på 786.000 kr.

 

- Vognmanden forklarede, at han var blevet opmærksom på, at chaufføren kørte meget og kørte på en andens førerkort, men at han ikke havde fået gjort noget ved det, fortæller specialanklager Pernille M.A. Moesborg, Sydøstjyllands Politi.

Bøde på 317.500 kr. til chaufføren

Chaufføren blev 29. april idømt 70 dages fængsel, der også blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, samt en bøde på 317.500 kr. for massive overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, efter at han var blevet standset og kontrolleret af Tungvognscenter Syd 16. oktober 2018.

Både vognmand og selskabet modtog dommene.

Læst i alt:

2474 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage