ØkonomiIconIcon

21. juni 2019 - 02:30

Nyt rekordresultat

Nyt rekordresultat

Af Redaktionen

21. juni 2019 - 02:30

Resultat før skat på 47,4 millioner kroner – en stigning på 48 procent.

Årsrapporten 2018 for tyske Dachsers nordiske koncern viser en omsætning på 1,2 milliarder kroner og et resultat før skat på 47,4 millioner kroner – hvilket svarer til en stigning på 48 procent. Størst har væksten været for det svenske datterselskab, hvor resultatet før skat er firdoblet fra 3,1 millioner kroner i 2017 til 12,6 millioner kroner i 2018.

 

- De flotte resultater bevidner, at vi har formået at kapitalisere på synergier i flere sammenhænge. Vi har præsteret en lønsom vækst og har ikke taget markedsandele for enhver pris, men fået vores bundlinje til at følge med. Vi har øget fokus i forhold til den rette godsstruktur og skabt vækst i flere af vores segmenter, hvoraf den største ligger på eksport af stykgods, fortæller René Sidor, Managing Director for Dachser Nordic A/S.

Danmark: Plus 41 procent

Alle tre nordiske datterselskaber – Dachser Denmark A/S, Dachser Sweden AB og Dachser Norway AS – viser en markant vækst i 2018. I særdeleshed i Sverige har man øget resultatet før skat, men også i Dachser Denmark er resultatet øget betydeligt, hvor man ender året med en stigning i forhold til 2017 på 41 procent til godt 20,7 millioner kroner.

 

- Jeg er meget tilfreds med vores årsregnskab for 2018. Markedet er præget af hård konkurrence, men vi har alligevel formået at fastholde og udvide vores markedsposition som en kvalitetsudbyder. I 2018 blev Dachser kåret som Europas største logistikleverandør inden for stykgodssegmentet, og vi vil også være den foretrukne stykgodspartner i Norden, fastslår René Sidor, der med årsregnskabet for 2018 sætter en afsluttende underskrift på sit første år som Managing Director for Dachser Nordic.

Firdobbelt resultatrekord

Med sin firdobbelte resultatrekord tager Dachser Sweden det største kvantespring i den nordiske koncern. Det skyldes blandt andet et skarpt fokus på at kombinere lønsomme kundesegmenter med et højt serviceniveau og fastholdelse af høj kvalitet.

 

René Sidor:

- Takket være medarbejdernes store indsats har vi sat en epokegørende rekord i Sverige. Jeg er meget stolt over Dachser Swedens præstation. Det vidner om det hårde arbejde, vi har gennemført for at opnå stabilitet i driften i de foregående år, og at det er den rigtige opskrift, vi følger. Vores stærke europæiske netværk med 399 filialer, der arbejder i ét fælles IT-system, som er det samme såvel i Jönköping som i Berlin og Paris og som lader os følge alle sendinger i realtid, gør os enestående i branchen.

Fokus på kompetenceudvikling

For at fortsætte den positive vækstkurve i alle datterselskaberne er det ifølge René Sidor vigtigt at bevare fokus på at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere. Der er blevet lagt stor vægt på kompetenceudvikling af virksomhedens 455 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge.

 

- Vi vil gå benhårdt efter at blive den foretrukne arbejdsplads i Norden og tiltrække de bedste medarbejdere, så vi kan fortsætte den positive udvikling. Vi har stort fokus på kompetenceudvikling af vores medarbejdere, både på kontorerne i vores ni filialer i Skandinavien og på vores terminaler. Vi deler viden og kompetencer med hinanden og løfter på den måde hele organisationen – og det kommer til udtryk i vores årsresultater, siger René Sidor.

30.600 medarbejdere

I 2018 genererede Dachsers cirka 30.600 medarbejdere, fordelt på 399 filialer over hele verden, en konsolideret nettoomsætning på 5,6 milliarder euro. I årets løb håndterede logistikudbyderen i alt 83,7 millioner forsendelser med en samlet vægt på 41,3 millioner tons. Landeorganisationer repræsenterer Dachser i 44 lande.

Læst i alt:

157 gange

|

Læses i øjeblikket af:

2

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage