ØkonomiIconIcon

10. maj 2019 - 02:40

Folketingsvalg: DI’s politiske anbefaling

Folketingsvalg: DI’s politiske anbefaling

Fungerende adm. direktør Kim Graugaard, Dansk Industri. Foto: Sif Meincke

Af Redaktionen

10. maj 2019 - 02:40

Før folketingsvalget 5. juni har DI fem politiske anbefalinger.

 

Efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udskrevet folketingsvalg til afholdelse på grundlovsdag 5. juni, står Dansk Industri (DI) klar med fem politiske anbefalinger, der skal sikre et stærk samfund med stærke virksomheder.

Samtidig gennemfører DI en annoncekampagne under overskriften ”Made by Denmark” på sociale medier og i annoncer, oplyser DI Business.

 

- Vi ser frem til valgkampen og ønsker kandidaterne et godt valg. Samtidig opfordrer vi til, at virksomheder, politikere og borgere står sammen om at bevare og udvikle Danmark som et både rigt og godt samfund. Dansk succes er noget, vi skaber i fællesskab, siger fungerende adm. direktør Kim Graugaard, Dansk Industri.

Fem anbefalinger

Dansk Industri annoncerede tirsdag og onsdag i flere større aviser om ”vigtigheden af at sikre gode rammer for de private virksomheder og deres medarbejdere, som sammen bidrager med 550 mia. kr. om året til velfærden.”

Annoncerne er del af kampagnen ”Made by Danmark”, som DI søsatte 25. marts.

 

Samtidigt har DI fem centrale anbefalinger til valgkampens politikere.

Første anbefaling er, at der gøres en stærkere indsats for at få arbejdsdygtige danskere i job og tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere.

Anden anbefaling går på at sikre, at virksomheder – uanset om de er udenlandske eller danske – i højere grad vælger at investere i Danmark frem for i udlandet.

Klima, uddannelse…

Tredje anbefaling går på, at Danmark skal investere på områder som klima, uddannelse, forskning, sundhed, digitalisering og en langsigtet udvikling af infrastrukturen.

Fjerde anbefaling er, at danske politikere sætter fokus på at gøre verden bedre - gennem samarbejde, handel og smarte løsninger. Derfor bør en ny regering og de politiske partier stå sammen om mere samarbejde og handel i EU og med resten af verden, ligesom det er vigtigt, at Danmark bevarer sin førerposition inden for f.eks. sundhed, klima-, miljø- og vandteknologi.

 

DI’s sidste anbefaling handler om, at den offentlig sektor udvikles og samarbejder endnu bedre med erhvervslivet - om smartere, billigere og bedre kernevelfærd for Danmarks godt 5,6 mio. indbyggere.

Læst i alt:

53 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage