ØkonomiIconIcon

25. november 2016 - 09:39

BMS overtager konkursbo

BMS overtager konkursbo

Sværgodstrækker og blokvogn fra Torben Rafn på tungt arbejde ved Middelfart. Her venter vogntoget på en 120 tons tung transformator. Foto: Claus Warncke

BMS overtager konkursbo

Direktør Peder Bøgelund fortsætter på denne post i det nye Torben Rafn A/S. Foto: Claus Warncke

BMS overtager konkursbo

Transformatoren på 120 tons løftes i land i Middelfart Erhvervshavn af to store mobilkraner, en fra BMS. Foto: Claus Warncke

BMS overtager konkursbo

Det smukke vejr over Middelfart lettede operationen. Foto: Claus Warncke

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

25. november 2016 - 09:39

Torben Rafn & Co.s materiel og 42 ansatte overtaget af BMS.

 

Efter at den sønderjyske sværgodstransportør Torben Rafn & Co. gik konkurs tirsdag, har BMS netop overtaget materiellet i konkursboet samt dets 42 ansatte.

 

Nu melder ledelsen hos BMS, Jens Enggaard samt Fin Vandborg, at et nyt og 100 procent BMS-ejet datterselskab, Torben Rafn A/S, nu viderefører virksomheden i Sommersted.

Det nye datterselskab ledes fremover af Steven Lillesøe Bech og Peder Bøgelund, henholdsvis hidtidig adm. direktør og direktør i det konkursramte selskab.

 

Nu er målet, at denne ledelse fremover, sammen med deres velkendte medarbejdere, ”kan gøre et slankere og mindre gældsplaget Torben Rafn A/S til en god forretning”, som det lyder fra BMS.

Årsag til konkurs

Baggrunden for konkursen er, at det nu konkursramte selskab de seneste fem til otte år har været tynget af store urentable investeringer i vindmølle- og transportudstyr, der ”slet ikke er blevet udnyttet og dermed forrentet på tilfredsstillende vis”.

 

Op til konkursen har selskabet i en længere periode været sat under administration af banker og leasingselskaber, der har arbejdet med flere modeller for enten at føre selskabet videre eller sælge det. Da det ikke lykkedes blev konkursen valgt som sidste udvej.

Datterselskaber overtages ikke

Kurator i konkurboet har dermed accepteret BMS’ bud på materiellet og de 42 medarbejdere, mens BMS ikke har overtaget et tysk og svensk datterselskab med tilknytning til konkursboet.

Fremover fokuserer det nystiftede Torben Rafn A/S fortsat på specialtransport inden for industri, byggeri og entreprenørbranchen. En del af det overtagne udstyr til transport af vindmøller bliver nu solgt.

Læst i alt:

1509 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage