NavneIconIcon

10. maj 2019 - 02:20

Preston ny CEO

Preston ny CEO

Preston Feight, ny administrerende direktør (CEO) for Paccar fra 1. juli 2019.

Preston ny CEO

Paccars nye CEO, Preston Freght, til højre, hilser på Vognmandens Fagblads redaktør Claus Warncke.

Af Redaktionen

10. maj 2019 - 02:20

Paccar: Preston Feight ny Chief Executive Officer og dermed topchef for blandt andre DAF Trucks.

Bellevue, Washington, USA: Amerikanske Paccars bestyrelse har udpeget Preston Feight som ny administrerende direktør (CEO) for Paccar fra 1. juli 2019.  

Paccar er én af verdens største producenter af blandt andet lastbiler, og koncernen ejer blandt andet DAF Trucks med hovedkvarter ved Eindhoven i Holland. 

 

- Fremragende leder

Samme dag tiltræder den nye CEO også Paccars bestyrelse. Preston Feight tiltræder fra jobbet som Paccars executive vice president og afløser Ron Armstrong, der har fungeret som selskabets administrerende direktør siden april 2014. Ron Armstrong træder tilbage fra selskabet og bestyrelsen 30. juni. Mark Pigott forbliver som administrerende formand og fortsætter opgaven med strategisk rådgivning af virksomheden. 

 

Mark Piggot: 

- Preston Feight er en fremragende leder, der har ydet betydelige bidrag til Paccars fremragende rekord i rentabel vækst, førende produkter og serviceydelser. Jeg lykønsker Preston med forfremmelsen til administrerende direktør og byder ham velkommen til bestyrelsen. På vegne af bestyrelsen og alle Paccar-medarbejdere vil jeg gerne takke Ron Armstrong for fem fremragende år med fremragende ledelse og strategisk vision som Paccars administrerende direktør. 

Bachelorgrad i maskinteknik

Ron Armstrong har arbejdet for Paccar i 25 år, mens den nye CEO – indtil nu - har arbejdet for koncernen i 21 år. Han har blandt andet været President for DAF Trucks, Vice President og General Manager for Kenworth Truck Company samt assisterende General Manager Sales and Marketing og Chief Engineer hos Kenworth.  

Preston har en bachelorgrad i maskinteknik fra Northern Arizona University og en mastergrad i ingeniørledelse fra University of Colorado. 

Læst i alt:

287 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage