NavneIconIcon

8. marts 2019 - 02:40

Nekrolog: Leo Sørensen, 1935 - 2019

Nekrolog: Leo Sørensen, 1935 - 2019

Leo Sørensen foran vaskehallen, fotograferet i 2002.

Nekrolog: Leo Sørensen, 1935 - 2019

Leo Sørensen, fotograferet i 2002.

Nekrolog: Leo Sørensen, 1935 - 2019

Foto fra 1952. Leo Sørensen i sin første lastbil, en Ford AA fra 1929, fotograferet på havnen i Aarhus.

Nekrolog: Leo Sørensen, 1935 - 2019

Firmaets første nye lastbil fra 1959 var en Bedford. Lastbilen havde 7 tons lasteevne, var 2-akslet og kostede 40.000 kr.

Af Redaktionen

8. marts 2019 - 02:40

Vognmand Leo Sørensen begraves i dag fra Brabrand Kirke.

Onsdag 20. februar 2019 sov vognmand Leo Sørensen stille ind på Silkeborg Sygehus, omgivet af sin nærmeste familie. Begravelsen finder sted fredag 8. marts kl. 13 fra Brabrand kirke.

 

Der er efterfølgende en mindesammenkomst på Årslev Kro, Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand.

Alle er velkomne.

 

Købte lastbil som 17-årig

Leo Sørensen, født og opvokset i Brabrand, var en mand af livets skole. Han begyndte at arbejde som 9-årig, gik ud af folkeskolen efter 7.klasse, for derefter at tjene på en gård, indtil han som kun 17-årig købte sin første lastbil. Det var i 1952, og året efter blev endnu en lastbil købt.

Leo Sørensen blev vognmand, og dermed blev grundstenen lagt til den virksomhed, der i dag kendes som LS Intertank.

‘En rengjort bil til aftalt tid’

Gennem 1970’erne og 1980’erne opkøbte Leo Sørensen Tanktransport flere vognmandsforretninger, og virksomheden ekspanderede med afdelinger i Skandinavien og Østeuropa.

 

Under mottoet ‘en rengjort bil til aftalt tid’ og høje krav til service og kvalitet skabte Leo Sørensen grobund for en sund og velkonsolideret virksomhed.

 

Vi vil huske Leo Sørensen som en mand, der med sine meningers mod har været en faktor for dansk tanktransport igennem fem årtier.

 

Æret være hans minde. 

Om LS Intertank Group

LS Intertank blev etableret i 1952 af den dengang 17-årige Leo Sørensen.

I dag ejes virksomheden 75 procent / 25 procent af Leo Sørensens barnebarn Nikolai Sejr Sørensen og søn Leif Sejr Sørensen.

 

Virksomheden er specialiseret i international transport af flydende produkter, herunder fødevarer som mælk, glukose og vegetabilske olier, samt tekniske produkter som fosforsyre og andre kemikalier.

Kunderne er store produktionsvirksomheder, primært internationale fødevareproducenter, men også danske virksomheder som Arla, Thise, Novo Nordisk og NovoZymes.

 

Virksomheden, med hovedsæde i Taulov ved Fredericia, beskæftiger i dag 225 medarbejdere, fordelt på 8 selskaber i 5 forskellige lande: Danmark, Sverige, Norge, Polen og Slovakiet.

 

Virksomheden ejer 140 trækkere, mere end 200 link- og containerchassiser, 250 tankcontainere og 75 tankesættevogne.

Læst i alt:

677 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage