NavneIconIcon

7. juni 2019 - 02:40

Iveco: Ny manager

Iveco: Ny manager

Kåre Neergaard, ny Business Line Manager Medium & Heavy Trucks for Iveco North Europe & Baltics.

Af Redaktionen

7. juni 2019 - 02:40

Kåre Neergaard ny manager for Iveco North Europe & Baltics.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage til Iveco, hvor der venter særdeles spændende opgaver med bl.a. lancering af den nye store Iveco samt udbygning af Ivecos førende position inden for miljøvenlige gasmotorer i et marked, hvor der bliver større og større fokus på bæredygtig transport.

Meldingen kommer fra Kåre Neergaard, der har næsten 20 års erfaring inden for salg og markedsføring i den europæiske bilbranche.

 

Nu er han ny Business Line Manager Medium & Heavy Trucks for Iveco North Europe & Baltics og dermed ansvarlig for mærkets lastbiler i Norden og Baltikum. Kontoret ligger i Albertslund ved København, på Ivecos hovedkontor for de otte markeder i Norden og Baltikum.

Start i 2000

Kåre Neergaard begyndte i 2000 sin karriere hos den daværende Fiat-koncern som Commercial Product Manager for Heavy Trucks i Danmark, og han arbejdede frem til 2007 med Ivecos lastbiler. Kåre Neergaard blev efterfølgende i den italienske Fiat-koncern og var i mange år Fiat Professional Brand Country Manager i både Norden og Tyskland.

 

- Kåre kommer med en solid erfaring inden for branchen – og ikke mindst fra FCA og CNHi. Med sin lange erfaring fra flere europæiske lande, og mange års arbejde med vare- og lastbiler, er vi beæret over at have Kåre tilbage i Iveco og ser frem til, at han skal drive udviklingen af Ivecos lastbiler i Norden og Baltikum, udtaler Håkan Jönsson, Business Director for Iveco i Norden og Baltikum.

Læst i alt:

120 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage