NavneIconIcon

15. februar 2019 - 02:00

Fire forretninger fusioner

Fire forretninger fusioner
Fire forretninger fusioner
Fire forretninger fusioner

Af Redaktionen

15. februar 2019 - 02:00

Jysk Transportservice, Jysk Svinetransport, Jysk Dyretransport og Nørager Vognmandsforretning samles som Jysk Transportservice A/S.

Ét stærkt fællesskab, én stærk enhed.

Det er tanken bag fusionen mellem Jysk Transportservice, Jysk Svinetransport, Jysk Dyretransport og Nørager Vognmandsforretning – sidstnævnte firma købte sin første lastbil i 1924.

 

Det nye fælles selskab Jysk Transportservice A/S, Industriparken i Haverslev, mellem Hobro og Aalborg, tæller 36 medarbejdere, råder over 28 lastvogne og ejes af Ole Jensen, Henrik Nielsen, John Sørensen og Bettina Jørgensen.

Den nye virksomhed tilbyder blandt andet dyretransport, containerkørsel, snerydning og kørsel med sand.

Erfaring siden 1924

Fusionens målet er at kunne gøre det hele lidt mere effektivt – og udnytte den store sammenbragte erfaring til gavn for både kunder og chauffører. Nørager Vognmandsforretning fik sin første lastvogn for hele 95 år siden, i 1924, hvor foderstofuddeler Jacob Jensen fra Nørager begyndte at hente grise hos lokale landmænd. Grisene blev herefter kørt til slagtning på Hobro og Omegns Andelsslagteri.

 

I forbindelse med sammenlægningen har Jysk Transportservice A/S fået nyt logo og ny hjemmeside.

 

Direktør Ole Jensen:

- Sammenlægningen giver os mulighed for at gøre mange ting lidt mere lønsomt. Vi kan for eksempel planlægge transporterne mere effektivt og med mindst mulig administration. Nogle af vores kunder var faktisk i forvejen kunder hos flere af de selskaber, vi nu har samlet i ét, og det bliver helt sikkert nemmere for dem at købe transportløsninger fremover.

Dyrevelfærd

Det nye selskab meddeler, at de fire selskaber bag sammenlægningen har en solid viden om eksempelvis dyrevelfærd og transportsikkerhed. Direktør Ole Jensen understreger, at denne viden bliver brugt aktivt til at rådgive virksomhedens kunder om transportløsninger – og til at uddanne den næste generation af lastvognschauffører.

 

- Viden og erfaring er jo til for at blive brugt til noget fornuftigt. Hos Jysk Transportservice er vi altid klar til en snak med vores kunder om, hvordan vi får løst deres transportopgaver bedst muligt. Desuden har vi altid haft tradition for at uddanne chauffører. Det vil vi også i fremtiden have fokus på, og her kan det kun være en fordel, at vi nu har samlet så stor erfaring under ét tag, tilføjer Ole Jensen.

Læst i alt:

631 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage