NavneIconIcon

9. december 2016 - 02:00

BMS fortsætter opkøb

BMS fortsætter opkøb

Jørgen Egeskov. Foto: DTL / Nils Holm Christensen

BMS fortsætter opkøb

Foto: Vamdrup Specialtransport

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

9. december 2016 - 02:00

Tidligere DTL-formand sælger til BMS.

Per 31. december 2016 overtager BMS A/S samtlige aktiviteter i Vamdrup Specialtransport A/S.

 

Overdragelsen omfatter medarbejdere og materiel, og den hidtidige ejer af Vamdrup Specialtransport, tidligere DTL-formand Jørgen Egeskov, får i en overgangsfase ansvar for den nye BMS-afdeling i Vamdrup.

Den nye BMS-afdeling får samme adresse og samme navn som hidtil – nemlig Vamdrup Specialtransport på Industrivej i Vamdrup, få kilometer sydvest for Kolding.

 

Styrker aktiviteter

- Det er vores forventning, at vi med sammenlægningen kan forstærke vores bakseaktiviteter og lastbilkraner og hertil knyttede specialtransportopgaver betydeligt. Med materiellet fra, og den gennem mange år oparbejdede know-how i, Vamdrup Specialtransport vil vi fremover kunne løse selv de mest komplekse maskinflytnings-, kran- og specialtransportopgaver, lyder det blandt andet fra Jørgen Egeskov og Jens Enggaard, BMS.

Vamdrup Specialtransport er stiftet af Jørgen Egeskov i 1982. Vognmanden melder, at det har været afgørende for overdragelsen, at firmaet og dets medarbejdere fortsætter aktiviteterne med base i lokalområdet.

Det er Jørgen Egeskovs opfattelse, at overdragelsen vil styrke BMS’ fortsatte udvikling til gavn for både kunder og medarbejdere.

 

BMS har datterselskaber i Sverige, Norge, Polen og England.

Læst i alt:

903 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage