NavneIconIcon

9. marts 2018 - 02:40

Æresmedlem er død

Æresmedlem er død

Ove M. Pedersen. Foto: Per Daugaard

Af Redaktionen

9. marts 2018 - 02:40

Ove M. Pedersen, Holte, er død, 83 år gammel.

Æresmedlem i DTL – Danske Vognmænd, Ove M. Pedersen, Holte, er sovet stille ind 3. marts, 83 år gammel.

Han levede det meste af sit liv i Holte og gik ofte, blandt sine organisationskollegaer, under navnet ”Ove Holte”.

 

I 1963 gik Ove M. Pedersen ind i vognmandsbranchen, hvor han sammen med sin hustru opbyggede Holte Flytteforretning til en veldrevet virksomhed med både lokal- og udlandsflytning samt vintertjeneste.  I 2017 fejrede virksomheden 120 års fødselsdag.

Faglig aktiv

Ove M. Pedersen var i 34 år engageret i bestyrelsesarbejde hos Danske Vognmænd og senere DTL – Danske Vognmænd. I 16 år var han formand for Ndr. Birks Vognmandsforening. Han var gennem flere år bestyrelsesmedlem i Dansk Møbeltransport Forening, og han var ved sin død æresmedlem af Ndr. Birks Vognmandsforening og DTL – Danske Vognmænd.

 

Han var en skarp debattør og fortaler for vognmændenes sag. På DTL’s årlige generalforsamling var han en flittig gæst på talerstolen.

 

I fritiden var Ove M. Pedersen en meget aktiv og kendt idrætsudøver i Holte Idrætsforening.

Søllerød Kirke

Bisættelsen finder sted tirsdag 13. marts kl. 12 fra Søllerød Kirke.

 

Efter Oves ønske er der efterfølgende smørrebrød, øl og snaps på Havarthigaarden, Havarthivej 6, 2840 Holte, oplyser DTL – Danske Vognmænd.

Læst i alt:

103 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage