MANIconIcon

30. oktober 2018 - 02:15

MAN: Ny forhandler

MAN: Ny forhandler

Glade miner over indgåelsen af det nye samarbejde imellem Usisaat Auto Service og MAN.

MAN: Ny forhandler

Af Redaktionen

30. oktober 2018 - 02:15

Usisaat Auto Service ny MAN-forhandler og servicepartner i Nuuk.

For at tilpasse forhandlernettet i hele Danmark har MAN Truck & Bus Danmark, med hovedkvarter i Greve, netop indgået en ny forhandleraftale med Usisaat Auto Service i Nuuk, Grønland.

 

Ansvarlig for udvikling af MAN’s Service Network, Thomas Skousgaard, glæder sig over aftalen.

Det danske rigsfællesskab er stort og dækker som bekendt også Færøerne og Grønland.

 

Færøerne

MAN Truck & Bus Danmark har allerede en servicepartner på Færøerne, men har manglet en autoriseret servicepartner og forhandler i Grønland. Det er der nu rådet bod på.

 

Også direktør for Usisaat Auto Service, Minik Dan Gerstrøm, glæder sig over den nye status som autoriseret MAN Servicepartner og forhandler.

 

- Fremover kan alle kunder, der kører MAN i Grønland, nu få autoriseret service hos Usisaat Auto Service. Ud over servicedelen vil vi også kunne tilbyde salg af nye MAN last- og varebiler. Vi er også klar til at yde service til de grønlandske buskunder, og vi forventer derfor at se mange nye kunder i vores faciliteter i Nuuk.

Stor erfaring

Mange i Grønland kender i forvejen Usisaat Auto Service. Virksomheden har drevet autoværksted med reparation af både last-, person- og varebiler igennem de sidste 14 år og er ligeledes kendt for sin landsdækkende spedition- og flytteservice, der drives i en anden gren af virksomheden Usisaat.

 

Usisaat har samarbejdsaftaler overalt i Grønland, hvilket også giver en fordel i forhold til MAN-forhandlingen. Gennem disse aftaler er der mulighed for at kunne levere reservedele overalt i Grønland –også til de mindre bygder.

Nyt anlæg

Med indgåelsen af den nye MAN-aftale er direktør Minik Dan Gerstrøm så overbevist om, at der vil komme vækst, at han allerede nu afsløre planer om, at man i løbet af efteråret 2020 står klar med et nyt anlæg, der rummer moderne værkstedsfaciliteter til MAN’s grønlandske kunder.

 

I disse dage besøger Minik Dan Gerstrøm og værkfører Kim J. Jørgensen MAN i Danmark. Dels for at underskrive den nye MAN-forhandleraftale, dels for at møde MAN’s specialister inden for produkttræning, reservedele og salg. Målet er at forberede sig på mødet med de kommende grønlandske MAN-kunder.

Læst i alt:

101 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage