LastbilerIconIcon

21. juni 2019 - 02:25

Nordjyder indgår kølig alliance

Nordjyder indgår kølig alliance

Stiholts adm. direktør Henrik Bruun Nielsen, til venstre, og adm. direktør Thomas Henriksen, KH OneStop.

Af Redaktionen

21. juni 2019 - 02:25

Stiholt A/S og KH Onestop A/S i nyt samarbejde.

Stiholt A/S indgår samarbejde med KH OneStop A/S og bliver autoriseret servicepartner på Thermo King og Frigoblock transportkøleanlæg i hele Nordjylland.

 

Thomas Henriksen, adm. direktør for KH OneStop, udtrykker tilfredshed med samarbejdet:

- Thermo King får en endnu bedre dækning af det nordjyske område. Vi kommer ind hos en stærk samarbejdspartner som har erfaring med transportkøl, og som har valgt Thermo King og Frigoblock som deres fremtidige partner i det nordjyske.

Stiholts afdelinger i Thisted, Hjørring og Aalborg skal med døgnbemandede vagtbiler servicere hele Nordjylland nord for linjen Kongerslev, Støvring, Aars, Mors og Thy.

Mere under samme tag

 Også Henrik Bruun Nielsen, adm. direktør for Stiholt, er glad for samarbejdet:

 

- Det giver os et ansvarsområde, som er helt i tråd med den eksisterende placering af vores lokale værksteder i Nordjylland. Vi forventer, at dette vil blive betragtet som endnu et skridt mod at opfylde vores kunders ønske om at kunne få alt lavet under samme tag. Og skulle det give lidt ekstra kunder i butikken, så er vi også parate til at kunne håndtere det.

 

Samarbejdet med KH OneStop begyndte mandag 17. juni, hvor køleteknikkerne samme dato er overgået til Stiholt, og KH OneStops aktiviteter i Hjørring ligeledes er overgået til Stiholt.

Eneforhandler

KH OneStop er dansk eneforhandler af Thermo King og Frigoblock transportkøleanlæg og er i dag en af landets førende serviceleverandører til transportbranchen. Konceptet OneStop gør det muligt for deres kunder at få udført alle services ét sted. Den samlede medarbejderstab tæller på nuværende tidspunkt 180 mand, fordelt på forskellige servicecentre i Danmark.

 

Stiholt er autoriseret Scania-forhandler og eneimportør af NTM renovationsaggregater med filialer i Sæby, Thisted, Aalborg, Hjørring, Nørre Aaby og København. Stiholt beskæftiger sig med salg og servicering af den tunge trafik og har i alt cirka 230 ansatte.

Alle værksteder laver service og reparation, og deres servicebiler kører 24 timer i døgnet, året rundt.

Læst i alt:

150 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage