LastbilerIconIcon

28. maj 2019 - 02:55

Dækker forsikringen tab ved uheld med tiplad?

Dækker forsikringen tab ved uheld med tiplad?

Ingeniør Thomas Krebs, direktør hos Skad, Køretøjsopbygger- og Autoskadebranchen i Danmark.

Dækker forsikringen tab ved uheld med tiplad?

Illustration: Skad

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

28. maj 2019 - 02:55

Lovgivning er mange gange ikke opfyldt, melder opbygger- og autoskadebranchen.

- Man hører gang på gang, at forsikringsselskaber ikke dækker ved et uheld, for eksempel når et tiplad løfter sig under kørsel, eller når det vælter ved læsning. Selskaberne hyrer typisk en uafhængig syns- og skønsmand, og undersøgelser viser ofte, at der ikke leves op til lovgivningen. Så er gode råd dyre. De fleste vil mene, at et tiplad er lovligt, når det er synet og indregistreret ved hjælp af en G-erklæring. Men mange glemmer dog, at der også findes det såkaldte Maskindirektiv om CE-mærkningen – 2006/42-EF, som beskriver de sikkerhedsmæssige forhold.

 

Sådan forklarer ingeniør Thomas Krebs, direktør hos Skad, Køretøjsopbygger- og Autoskadebranchen i Danmark, der har kontor ved Albertslund.

Maskindel

Thomas Krebs fortsætter:

- Tager man for eksempel en kran, så er denne udstyret med et CE-mærke og et ”partial” certifikat. Partial betyder delvist. Producenten af kranen ved, at kranen alene ikke kan arbejde, og derfor er det ikke en egentlig maskine men en maskindel, der skal udføre en bestemt funktion. Hydraulisk anses sådan en kran for en ”slave”, da denne uden udefrakommende olietryk ikke kan arbejde. Maskindirektivet kræver dog, at der fremstilles alle i loven fastsatte dokumenter, så som risikovurdering, brugervejledning, CE-mærke og CE-konformitetserklæring.

 

Thomas Krebs forklarer videre, at et tiplad kan betragtes på samme måde som en kran. Et tiplad er ligeledes en ”hydraulisk slave”, der ikke selvstændigt kan udføre en funktion, uden at der leveres olietryk, hvilket gør et tiplad til en ”maskindel”, som er omfattet af CE-direktivet.

Det betyder, at et tiplad skal udstyres med samme dokumentation og mærkning som en kran.

Ikke under Færdselsstyrelsen

- Nu vil man naturligvis mene, at når et tiplad er synet, så er alt i orden, men Maskindirektivet hører ikke under Færdselsstyrelsen men Arbejdstilsynet. For at det overhovedet er muligt for en opbygger at mærke med CE, så skal de sikkerhedsmæssige forhold være i orden. Sikkerhedssystemer skal sikre uhensigtsmæssige forhold, hvor vi for eksempel taler om højdeadvarsel, trykløshed i tipladets cylindre under kørsel, advarsel for skæv belastning, ubalance på ladet, betjeningsenheder i sikker afstand til ladet, så personer ikke opholder sig i umiddelbar nærhed under tipning, samt andre vigtige forhold, fortsætter Thomas Krebs.

 

Han forklarer videre:

- Når der opbygges et køretøj, der består af forskellige komponenter, betyder det, at opbyggeren påtager sig et ansvar for, at opbygningen lever op til loven. I forhold til montering af en kran så fremstiller opbyggeren typisk forskellige andre maskindele, så kranen kan fastgøres på en bil og dermed blive til en færdig maskine. Når denne maskine er færdiggjort, så er det opbyggerens pligt at fremstille en CE-mærkning på samme måde som kranproducenten. Dog er der her ikke tale om et partial certifikat men det endelige certifikat, som omfatter hele maskinen.

CE-direktivet

De samme forhold gør sig gældende for hydraulikaggregater, der monteres på en trækker til betjening af et tiplad.

 

- Her gælder ligeledes CE-direktivet, og her skal der udarbejdes en ”partial” CE-mærkning eller inkorporeringserklæring. Man kan i dette sammenhæng bemærke, at man skal sikre, at en funktion ophører, når betjeningshåndtaget slippes, hvilket er beskrevet i direktivets afsnit 3.3.1, stk. 3. Her betyder det, at betjeningsenheder ikke må kunne låses i for eksempel op- eller nedstillingen, men automatisk skal vende retur til nulpositionen, hvorefter systemet er deaktiveret.

Læst i alt:

634 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage