KranerIconIcon

7. december 2018 - 02:15

Verdens første HMF 9520-kran

Verdens første HMF 9520-kran
Verdens første HMF 9520-kran
Verdens første HMF 9520-kran
Verdens første HMF 9520-kran
Verdens første HMF 9520-kran
Verdens første HMF 9520-kran
Verdens første HMF 9520-kran
Verdens første HMF 9520-kran
Verdens første HMF 9520-kran

Af Redaktionen

7. december 2018 - 02:15

Lastbilmægleren leverer DAF CF 480 med markedets første HMF 9520-kran.

Lastbilmægleren og firmaets indehaver Carsten Lykke, Hedensted, har gennem det seneste år leveret 20 nye DAF-biler af forskellige typer til K. Hansen Transport A/S i Vejen.

Leverancen er nu fuldendt med manér i form af en ny 4-akslet DAF CF 480 kranbil med 3-akslet påhængsvogn med dobbelt dæk fra HFR. Bil nummer 20 er således monteret med verdenspremieren på HMF’s nye 9520-kranserie.

 

To styrbare foraksler

Den nye DAF CF 480 af typen FAX 8x2 6 er altså opbygget som en 4-akslet forvogn med to styrbare foraksler, én trækaksel samt en styrbar bogieaksel monteret efter trækakslen. Bilen er udrustet med markedets første HMF 9520 K8-kran, der er sat i normal drift både på det danske marked og på verdensmarkedet.

 

- Igennem det seneste år har vi gennemført store investeringer i nyt rullende materiel. Det har været et meget stort puslespil, for de mange nye lastbiler er blevet specificeret og skræddersyet til mange forskellige formål, fortæller Preben Jørgensen, ansvarlig for indkøb af materiel hos K. Hansen Transport.

Videreudviklet kran

Den nye kranbil skal blandt andet bruges til kran- og montageopgaver i byggebranchen. 9520’eren er en videreudvikling af den velkendte 8520-kranserie, nu med større løfteevne, forbedret styring samt en række nye funktioner som eksempelvis Power Hoist, automatisk indkøring af spil, samt Power Swing, to-gears svingsystem for mere glidende, stabil og effektiv drift.

 

Kranen er udrustet med HMF’s eget EVS-stabilitetssystem, der løbende overvåger køretøjets stabilitet og øger kranens arbejdsområde ved at indregne køretøjets stabilitetsforhold, herunder fra lasten på ladet. HMF’s sikkerhedssystem RCL er også opgraderet med to nye funktioner, PCC og PFC.

Dæmper svingninger

PCC (Progressive Crane Control) dæmper både mekaniske og hydrauliske svingninger ved pludselige bevægelser, mens PFC (Progressive Flow Control) styrer olieflowet, når driften kræver mere flow, end pumpen kan levere, så ingen kranfunktioner stopper.

 

Kranen har otte hydrauliske udskud plus seks hydrauliske udskud på fly-jib’en. Som noget specielt for den nye 9520-kran har to af de otte udskud udskudscylinderen placeret inde i udskudsarmene.

 

Den nye HFR-påhængsvogn, med nedbygget chassis, har hydraulisk udtræk i bagenden, mens Hedensted Ladfabrik har bygget ladet, inklusiv aftageligt dobbeltdæk.

Læst i alt:

410 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage