JuraIconIcon

14. december 2018 - 02:00

- ITD træder i karakter

- ITD træder i karakter

Vognmand Frede Matzen, Råhede syd for Ribe.

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

14. december 2018 - 02:00

Glæde hos sønderjysk frontkæmper over ITD-A’s stævning.

- Jeg er rigtigt glad for, at de er kommet på banen. At de ser et behov. Det er selvfølgeligt en fælles sag, og nu er ITD trådt i karakter, de går ikke og lurepasser.

Kommentaren til Vognmandens Fagblad fra vognmand Frede Matzen, Råhede syd for Ribe i Sønderjylland, falder kort efter, at brancheorganisationen ITD’s arbejdsgiverforening, ITD Arbejdsgiver, har stævnet den danske stat. Målet er, at Staten skal beskytte alle danske vognmænds ret til ikke at være medlem af en bestemt forening.

Vil evt. køre hele vejen

På forhånd melder ITD Arbejdsgiver, at arbejdsgiverforeningen er klar til at køre hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få medhold i sit synspunkt om fuld frihed på organisationsområdet.

 

ITD Arbejdsgiver oplyser, at organisationen siden 2016 har haft en overenskomst med Krifa, som indeholder løn- og arbejdsvilkår på markedsvilkår.

 

”Brugerne af overenskomsten – både arbejdsgivere og lønmodtagere – er rigtig tilfredse, da den er nutidig og fleksibel”, lyder det i pressemeddelelsen fra ITD Arbejdsgiver.

Søgsmål i oktober

Stævningen fra ITD-A kommer efter, at en gruppe på fire sønderjyske vognmænd – anført af Frede Matzen – i begyndelsen af oktober indgav et søgsmål for at få fastslået deres ret til et frit valg af overenskomst. De sønderjyske vognmænd – og en større støttegruppe omkring dem - ønsker således at stoppe fagforeningen 3F, der ønsker, at vognmændene følger én bestemt overenskomst – med 3F Transportgruppen.

 

Krifa (Kristelig Fagbevægelse) er stiftet i 1899. Organisationen oplyser på sin hjemmeside, at den har cirka 200.000 medlemmer og er landets 4. største fagbevægelse.

Læst i alt:

186 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage