IconIcon

20. september 2019 - 02:35

Forhøjet gaveafgift rammer på landet

Forhøjet gaveafgift rammer på landet

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør for DI. Foto: Thomas Arnbo.

Af Redaktionen

20. september 2019 - 02:35

DI’s adm. direktør advarer om, at forhøjet gaveafgift ved generationsskifte især rammer mindre virksomheder.

Lars Sandahl Sørensen, næsten nytiltrådt adm. direktør hos Dansk Industri (DI), advarer nu – via DI Business – om, at en forhøjet skat på generationsskifte særligt rammer ”mindre virksomheder, som i forvejen kæmper med at skaffe medarbejdere og penge til investeringer i ny teknologi, digitalisering og grøn omstilling”.

 

Efterlyser enkle regler

De fleste private arbejdspladser, uden for Danmarks større byer, ligger således på en virksomhed, der er enten familieejet eller ejerledet. En ny analyse fra DI viser således, at ejerformen giver arbejde til 75 procent af de ansatte på private virksomheder i kommuner, der ligger uden for de større danske byer.

 

Lars Sandahl Sørensen foreslår i stedet, at forhøjelsen af gaveafgiften skrottes.

- Drop forhøjelse af generationsskifteskatten og giv i stedet virksomhederne nogle klarere og enklere regler for betaling af skatten ved generationsskifte, siger direktøren.

 

Han tilføjer:

- Men den absolut bedste måde at gøre det på er at skabe nogle gode, stabile og langsigtede rammer for at investere og skabe job lokalt. Lige nu risikerer vi det modsatte – altså, at man oveni de nuværende meget uklare regler for generationsskiftebeskatning hæver skattesatsen.

Læst i alt:

159 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage