DTL - Danske VognmændIconIcon

9. januar 2018 - 02:40

Udenlandske biler bør betale

Udenlandske biler bør betale

Toldpladsen i Aabenraa. Arkivfoto

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

9. januar 2018 - 02:40

Parkering: DTL støtter DF i sag om toldplads-parkering i Padborg.

Det som DTL - Danske Vognmænd kalder en " skandaløs sag fra Padborg, hvor spekulation i social dumping har sendt en stor regning videre til skatteyderne", tages igen op i kommunalt regi.

 

Dansk Folkepartis Ejler Schütt, viceborgmester i Aabenraa Kommune, foreslår således igen, at kommunen opkræver betaling fra udenlandske chauffører og vognmænd for udenlandske lastbilers parkering på Toldpladsen i Padborg.

 

En plads der hidtil har været mere eller mindre præget af "rensning af oliefiltre, besørgelse i busken, tomme flasker og plastaffald". Her holder udenlandske lastbilchauffører lange hvil på offentlig grund. Regningen for oprydningen – op imod 900.000 kr. – er hidtil blevet sendt til skatteyderne i kommunen.

Ærlig talt på tide

Erik Østergaard, DTL-Danske Vognmænds adm. direktør:

- Det er ærlig talt også på tide. Når kommuner og offentlige myndigheder synes, det er lettere at lade borgerne betale over skatten frem for at stille skarpt på de virksomheder, der scorer kassen på underbetaling og social dumping, så medvirker kommuner og myndigheder reelt til at undergrave det danske arbejdsmarked. Det giver derfor kun god mening at få sat en stopper for det og lade øst-chaufførerne og deres arbejdsgiver betale.

Advarede

Østergaard fortsætter:

- Før kommunalvalget advarede jeg kommunerne og pegede på netop dette problem: At konsekvenserne af social dumping rammer kommunerne først. Det er, som vi ser det i Padborg, regningen for oprydningen. Men det er jo også tab af lokale vognmandsvirksomheder og for eksempel chaufførarbejdspladser, det er tab af skatteindtægter og så videre. Så det er ude i kommunerne, at man burde være opmærksom på den systematiske sociale dumping, og borgerne burde have det som en mærkesag at kræve handling og ansvarlighed af de lokale politikere.

Toilet med mere

På pladsen i Padborg har skatteyderne bekostet opstilling af toiletter, vaskerum og udendørskøkkener, mens Aabenraa Kommune betaler for, at pladsen holdes ren.

 

- Jeg synes, det er rigtig godt, at Dansk Folkeparti holder fast i sagen fra Padborg. Det er en service, som vores nabolande ikke yder, og det er bl.a. med til at presse flere lastbiler op over den danske grænse. Hele den manøvre bliver så tænkt ind i den permanente og systematiske cabotagekørsel og sætter dermed den frie konkurrence og det danske arbejdsmarked under yderligere pres. Jeg vil stærkt opfordre Ejler Schütt til at få stillet et decideret forslag, så denne galskab kan blive bragt til ophør, tilføjer DTL’s topchef.

Læst i alt:

113 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage