DTL - Danske VognmændIconIcon

8. marts 2019 - 02:45

Langt flest p-bøder til chauffører på lav løn

Langt flest p-bøder til chauffører på lav løn

Adm. direktør Erik Østergaard, DTL - Danske Vognmænd.

Af Redaktionen

8. marts 2019 - 02:45

DTL – Danske Vognmænd korrekser Danske Speditører.

Erik Østergaard, adm. direktør hos DTL - Danske Vognmænd, bringer her en replik til Danske Speditører:

 

Danske Speditører bliver ved med at hælde vand ud ad ørerne i sagen om rastepladser, seneste i Transport Tidende den 7. marts. Men noget forkert bliver altså ikke mere sandt af at blive gentaget. Så lad os få lidt fakta på bordet:

 

216 lastbiler på danske nummerplader fik i perioden 1. januar til 12. februar en kontant hilsen for ulovlig parkering på rastepladserne langs motorvejene. Det viser tal fra Færdselsstyrelsen, som DTL har fået indsigt i. I alt udskrev styrelsens parkeringskontrollanter 1.297 p-afgifter.

Danske biler: 17 pct. af bøderne

Danske biler tegnede sig dermed for knap 17 procent af p-afgifterne. De fleste p-afgifter, ikke mindre end 54 procent, gik til lastbiler på østeuropæiske nummerplader, og de resterende 29 procent blev tildelt øvrige udenlandske lastbiler.

 

Lidt løs hovedregning vil åbenbare, at ITD’s, FDL’s, DTL’s samt de øvrige, uorganiserede danske vognmænd og deres danske chauffører, altså skal forholde sig til 216 parkeringsafgifter, fordelt over halvanden måned. Og det skal ses i lyset af omkring 10.000 daglige lastbilparkeringer på rastepladserne langs det danske motorvejsnet.

 

Så lad mig sige det helt klart: Når DASP bliver ved med at ømme sig, så er det fordi håndhævelsen af parkeringsreglerne rammer så massivt på biler med lavtlønschauffører – og altså de chauffører der udkonkurrerer danske vognmænd og chauffører på unfair vilkår. Altså: Jeg forstår godt at DASP klager og ømmer sig, for de er blevet ramt, hvor det gør ondt. Men deres fremstilling af, hvorfor det gør ondt, er fejlagtig og viger uden om sandheden.

P-pladsproblem ikke nyt

I DTL er vi fuldt bevidste om, at der er reelle kapacitetsproblemer på rastepladserne. Det er ikke nyt. Sådan har det været i mange år. Det forsøger vi at lave om på hos politikerne. Og vi ser da også med alvor på den uro, som p-afgifterne har givet anledning til blandt nogle chauffører og vognmænd. Men tallene her viser, at det reelle problem med bøder er begrænset, når det gælder antallet af bøder udskrevet til danske vognmænd og danske chauffører. Bøderne udskrives i langt større omfang til udenlandske vognmænd/chauffører.

 

I DTL-Danske Vognmænd har vi foretaget en rundspørge, som vi gennemførte blandt medlemmerne midt i februar – altså oven på intensiveringen af parkeringsafgiftsudskrivningen. Hver tredje DTL-medlem har hørt om kolleger, der inden for det seneste halve år har modta­get p-afgifter for at holde ulovligt på ra­stepladserne langs motorvejene. Men bare seks procent, siger og skriver seks procent, af de adspurgte medlemmer, har selv oplevet at få en eller flere p-afgifter på rastepladserne langs motor­vejene.

 

Forsøget på at give det indtryk af, at 25-timersreglen har ført til en tsunami af bøder, holder ikke. Så lad os nu se, om ikke håndhævelsen af 25-ti­mers-reglen vil skabe mere plads til dem, der har brug for daglige hvil og pauser, mens forretningsmodellen, der lukrer på social dumping, presses.

Mindre dumping, mere plads

Mens DASP fortsat forsøger at piske en stemning op, fordi de vil kunne fortsætte med lavtlønschauffører og lade de danske skatteydere betale for rastepladserne – så klør DTL-Danske Vognmænd på med både at bekæmpe social dumping og skabe kapacitetsudvidelser på rastepladserne – begge dele til fordel for danske vognmænd og chauffører, der kører på ordnede forhold.

Læst i alt:

337 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage