DTL - Danske VognmændIconIcon

30. oktober 2018 - 02:00

Håber på fornuft i farce om jernnet til betonarmering

Håber på fornuft i farce om jernnet til betonarmering

Armeringsjern, også kaldet rionet, til forstærkning af støbt beton, eksempelvis ved opbygning af fundamenter til byggeri.

Håber på fornuft i farce om jernnet til betonarmering

Advokat Jacob Forman, Forman Advokater.

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

30. oktober 2018 - 02:00

Særtransport: Vognmænd håber, at ny bekendtgørelse giver klare linjer.

En ny bekendtgørelse for særtransport er netop nu i intern høring hos myndighederne, hvorefter den sendes til offentlig høring for kommentarer fra branchens fagfolk, blandt andre hos specialforeningen Kran Blok Erfa.

Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft efter det kommende årsskifte.

 

- Vi glæder os til, at den nye særtransportbekendtgørelse kommer, og lige nu ser vi frem til, at den kommer i høring, så vi kan vurdere indholdet, siger Michael Mangelsen, formand for DTL - Danske Vognmænds specialforening for kran- og specialtransport, Kran Blok Erfa.

På forhånd ønsker mange vognmænd, og herunder Kran Blok Erfas medlemmer, ”klare linjer på området”.

Advokat: Latterligt forløb

Ønsket går igen hos advokat Jacob Forman, København, der er specialist i sager fra transportbranchen.

 

Han siger blandt andet til Vognmandens Fagblad:

- Ja, det noget af det mest latterlige, jeg har oplevet. I foråret i år bliver en vognmand og chauffør dømt ved Retten i Nykøbing Falster. De må ikke køre med rionet (jernnet til armering af beton). 14 dage efter udsender Færdselsstyrelsen en ny vejledning – og to måneder efter kommer der så et notat fra styrelsen, hvor der står, at der godt må køres med rionet i en overgangsperiode, mens styrelsen undersøger sagen. Dermed er både den dømte vognmand og chauffør ofre i sagen – de er dømt med urette, og det er direkte pinligt for myndighederne.

Sagen er anket til Landsretten som et klokkeklart eksempel på de meget urene linjer, der for øjeblikket hersker i spillereglerne for at kunne udføre specialtransport på danske veje.

 

Netværket Kran Blok Erfa er stiftet i 1987 og arbejder på at forbedre forholdene for de vognmænd og øvrige aktører, der udfører service med følgebiler, kranopgaver og særtransport.

Læst i alt:

105 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage