DTL - Danske VognmændIconIcon

2. november 2018 - 02:22

Filippinere: - Et skråplan på vejen til profit

Filippinere: - Et skråplan på vejen til profit

Filippinske trafikkultur i Danmark?

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

2. november 2018 - 02:22

Sønderjysk formand tvivler på, at filippinere på forhånd har ”fået vist de rigtige billeder af deres hjem i Danmark”.

Bagsiden af udenlandske chaufførers arbejdsliv i Danmark - lang langt væk fra deres hjemlige egne – er igen forsidestof i de danske medier.

Kenneth Jacobsen, formand for Sønderjyllands Vognmandsforening under DTL – Danske Vognmænd, siger i dag til Vognmandens Fagblad, at han tvivler på, at de filippinske chauffører, ansat hos vognmand Kurt Beiers polske datterselskab, på forhånd har ”fået vist de rigtige billeder af deres hjem i Danmark”.

 

Skråplan

- Det er et skråplan at ansætte filippinske chauffører. Godt nok er godsmængderne stigende, mens antallet af arbejdstagere er nogenlunde stabil. Men filippinerne bliver ansat for profittens skyld, ikke fordi der mangler chauffører.

 

Ifølge Fagbladet 3F udnytter transportselskabet Kurt Beier ”et hul i lovgivningen”, når filippinerne får en opholds- og arbejdstilladelse i Kurt Beiers datterselskab i Polen. En arbejdstilladelse de dermed kan tage med til job i andre EU-lande – herunder Danmark.

Aktuelt går snakken på, at måske op til 200 filippinere bor under slumlignende forhold hos Kurt Beier i Padborg. Det afviser selskabet dog og taler selv om et langt lavere tal.

EU-lande bestemmer selv

Arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding, FAOS på Københavns Universitet, oplyser, at de enkelte EU-lande selv bestemmer, hvor mange mennesker fra tredjelande, de lukker ind i landet.

 

- Der er ingen tvivl om, at transportbranchen i Danmark er under stort pres. Tidligere hyrede arbejdsgiverne polske og rumænske chauffører. Den rolle kan på sigt i stadig højere grad blive overtaget af borgere fra tredjelande, siger Jonas Felbo-Kolding.

Læst i alt:

210 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage