Det skerIconIcon

31. august 2018 - 02:59

Denne weekend: Sjællands største messe i Greve

Denne weekend: Sjællands største messe i Greve

Solen skinnede, da Greves borgmester Pernille Beckmann, yderst til venstre, sidste år åbnede Transport Øst messen, gik en rundtur og fik en snak med flere udstillere og gæster.

Af Redaktionen

31. august 2018 - 02:59

Transport Øst runder 10 års jubilæum lørdag 1. og søndag 2. september i Greve.

Sjællands største transportmesse - Transport Øst 2018 – afvikles på Ventrupparken 12 i Greve, lørdag 1. og søndag 2. september.

Messen fejrer i år ti års jubilæum, og igen i år åbner Greves borgmester Pernille Beckmann messen, hvor hun benytter lejligheden til at besøge de mange udstillere.

Greves politiske ’førstedame’ er stolt over, at det velbesøgte arrangement er med til at sætte Greve på landkortet som en god adresse for transport- og logistikvirksomheder.

 

Stort tillykke

- Vi er meget glade for, at Sjællands største transportmesse igen afholdes i Greve, og jeg vil gerne sige stort tillykke med ti års jubilæet. Det er flot, at der gennem årene har været en stigende tilgang af besøgende. Vi er glade for, at messen finder sted i Greve og trækker besøgende til fra nær og fjern. Hermed får endnu flere øjnene op for, at Greve har en ideel central beliggenhed og er et godt sted at drive forretning, udtaler Pernille Beckmann.

 

Hun og Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed ser frem til at besøge messen og få en snak med nogle af dem, der lægger vejen forbi for at blive inspireret af det nyeste inden for lastbiler, trailere, kraner og andet transportmateriel.

Politisk vilje

- Vi har en politisk vilje til at understøtte transportbranchens fremgang og vækst i Greve Kommune ved at skabe de bedste rammer og betingelser for erhvervslivet. Fagmessen giver transportbranchen noget at samles om. Vi får som kommune en god anledning til at få en uformel snak med aktørerne i branchen om, hvad deres udfordringer er, hvad der optager dem, og hvad vi kan gøre for at gøre det nemmere for dem at drive forretning og eksempelvis skaffe kvalificeret arbejdskraft, understreger Pernille Beckmann.

 

Samtidigt glæder hun sig over, at Greve har oplevet en stor fremgang for transport- og logistikbranchen gennem de sidste mange år.

Støtte til positiv udvikling

Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed glæder sig ligeledes over, at transportbranchen trives og er i vækst. Blandt de lokale virksomheder, der deltager på messen, er Mercedes-Benz CPH, Lastas A/S, Midt- og Vestsjællands Politi, Færdselsafdelingen og Tungvogncenter Øst, TruckMail og Logistikkompagniet.

 

Erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed ser frem til at tale med virksomhederne om, hvordan kommunen og ErhvervsCentret kan understøtte den positive udvikling med at skabe vækst og nye arbejdspladser og tiltrække nye virksomheder til kommunen.

 

- Vi har som kommune en god mulighed for at tiltrække nye virksomheder i transport- og logistikbranchen. For vi ligger ideelt tæt på Køge Bugt motorvejen med nem og hurtig adgang til markeder i både syd-, nord-, øst- og vestgående retning. Og så tager det kun 20 minutter at køre til lufthavnen og København, understreger Tina Charlotte Koeffoed.

 

Hun tilføjer:

- Vi ser frem til at få et godt samarbejde også med de mange nye virksomheder i branchen, som bl.a. etablerer sig i Greves nye topmoderne distributionscenter ved Greve Nord afkørsel 27 i de kommende år.

Fribilletter

Henover weekenden ventes i omegnen af 5.000 besøgende. Entréen er 50 kr., og fribilletter kan printes via transportost.dk

Læst i alt:

181 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage