DAFIconIcon

18. september 2018 - 02:10

DAF Trucks Danmark: - Flot fremgang

DAF Trucks Danmark: - Flot fremgang
DAF Trucks Danmark: - Flot fremgang
DAF Trucks Danmark: - Flot fremgang

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

18. september 2018 - 02:10

- Vi ligger lunt i svinget, lyder det fra Kolding.

 

Rita M. Hansen, marketingansvarlig hos DAF Trucks Danmark A/S i Kolding, ser frem til næste uges åbning af Europas største messe for kommercielle køretøjer, IAA-messen i Hannover.

Samtidigt konstaterer hun, at DAF’s salgsmæssige udvikling på det danske marked kører ganske fornuftigt.

 

- 2018 er gået fantastisk hidtil, set med DAF’s øjne. Vi oplever en flot fremgang og ligger lunt i svinget. Det går den rigtige vej, og vi nærmer os en markedsandel på syv procent i år. Det er vi rigtigt godt tilfredse med, men vi har ambitioner om mere i løbet af nogle år.

 

Samtidigt peger Rita M. Hansen på forhandlerne ESA Trucks Danmark, med afdelinger i Kolding og Padborg, samt Lastas Trucks Danmark som to danske DAF-forhandlere, der hidtil har gjort det rigtigt godt i år.

Således nærmer Lastas sig et salg af nye DAF’er, der er næsten dobbelt så stort som samme tid sidste år.

202 nye DAF

Til og med august er der i år sat danske nummerplader på 202 nye DAF-lastbiler, mens Iveco og Renault kører efter med henholdsvis 157 og 79 biler.

I toppen ligger Scania og Volvo med henholdsvis 915 og 908 nye lastbiler, mens Mercedes-Benz og MAN følger efter med henholdsvis 544 og 472 nye biler.

Læst i alt:

110 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage