DAFIconIcon

7. juni 2019 - 02:10

DAF: First Choice lastbiler med fuld garanti

DAF: First Choice lastbiler med fuld garanti

Unik på markedet: Alle First Choice DAF lastbiler, der er under fire år gamle, leveres nu som standard med fuld garanti fra producenten.

DAF: First Choice lastbiler med fuld garanti

Af Redaktionen

7. juni 2019 - 02:10

First Choice DAF-lastbiler leveres nu som standard med fuld garanti uden km-begrænsning, melder DAF Trucks Danmark.

DAF First Choice er kvalitetsmærkatet, når DAF tilbyder næsten nye lastbiler. Disse DAF-lastbiler er under fem år gamle, har kørt mindre end 600.000 kilometer, ser ud som nye og har en fuldt dokumenteret servicehistorik.

Derudover har disse First Choice lastbiler bestået et check med mere end 200 punkter for at sikre, at de er i teknisk topform og kan levere maksimal driftssikkerhed, hvilket fører til optimal oppetid.

 

DAF First Choice lastbiler, som er under fire år gamle, leveres nu som standard med 12 måneders fuld garanti fra producenten. Denne garanti dækker også alt fabriksmonteret udstyr. First Choice lastbiler, der er mellem fire og fem år gamle, leveres med en 12 måneders fuld garanti på drivlinjen.

Unikt på markedet

- Levering af en komplet producentgaranti på brugte lastbiler som standard er unikt på markedet, udtaler Marty van den Dungen, salgsdirektør hos DAF Used Trucks.

 

- Vi kan kun tilbyde en sådan garanti, fordi DAF leverer uovertruffen kvalitet. En First Choice lastbil er virkelig så god som ny. Hertil kommer, at DAF’s Euro 6 lastbiler ikke alene er mere effektive end nogensinde før, men de nye ejere vil også kunne drage fordel af den laveste afgiftstakst og det faktum, at lastbilerne er velkomne i de lavmissionszoner, der er indført i forskellige europæiske byer, industriområder og havne.

 

Alle First Choice lastbiler kan købes på finansieringsvilkår, der tilbydes i de fleste lande af Paccar Financial, og de kan leveres med reparations- og vedligeholdelseskontrakter fra DAF MultiSupport.

Læst i alt:

114 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage