DækIconIcon

16. marts 2018 - 02:04

Vognmænd kører uden om gummi-gevinst

Vognmænd kører uden om gummi-gevinst

Ny slidbane pålægges i den computerstyrede byggemaskine.

Vognmænd kører uden om gummi-gevinst

Det resterende mønster bliver raspet ned, så dækket bliver klart til ny slidbane.

Vognmænd kører uden om gummi-gevinst

Karkassen kontrolleres for indre skader ved hjælp af den nyeste inspektionsteknik - shearography - en kombination af laserteknik og billedoptagelse.

Af Redaktionen

16. marts 2018 - 02:04

Stor besparelse på dæk med nye slidbaner.

 

Danske vognmænd smider hvert år millioner af kroner ud af vinduet, når de køber nye dæk. Mindre end halvdelen af de lastvognsdæk, der ruller rundt på danske veje, er således monteret med nye slidbaner. Og det er en skam, mener Bandags produktchef Niels Nielsen.

 

Årsagen er, at fravalg af regummierede dæk koster dyrt - både for miljøet og for pengepungen, melder Bandag.

Dækproducenten Bandag, ejet af Bridgestone, har mere end 60 års erfaring med regummierede dæk og systemer til regummiering – altså montering af nye slidbaner på dæk.

Miljø og økonomi

Færre omkostninger til dæk og mindre miljøbelastning starter med at øge dækkenes totale levetid mest muligt. Med regummiering forlænges dækkets levetid, uden at gå på kompromis med hverken ydelse eller sikkerhed, lyder det videre fra Bandag.

 

Niels Nielsen:

- I gennemsnit giver regummieringer op til 30 procent lavere udgifter pr. kilometer end nye dæk. Jo flere gange karkassen kan regummieres, jo lavere bliver omkostningerne i dækkets samlede levetid.

 

Grønnere dæk

Ikke kun dækkets forøgede levetid bidrager til et bedre miljø. Også selve fremstillingen af dæk med nye slidbaner er mindre belastende for miljøet.

 

- Sammenlignet med nye dæk bruger man til fremstilling af et regummieret dæk 70 procent mindre olie og op til 20 kg. mindre stål, og CO2-emissionen er 30 procent lavere end ved fremstilling af nye dæk.

På højde med nye dæk

Regummierede dæk er fuldt på højde med nye dæk, og fås lige som nye dæk i en lang række mønstre til alle typer formål og kørselsforhold, melder Niels Nielsen.

 

- Med mere end 60 års erfaring er regummierede Bandag-dæk fuldt på højde med nye dæk. Al vores erfaring og teknologiske knowhow fra udvikling af nye Bridgestone-dæk anvender vi også på vores regummierede dæk. Alle Bridgestone-dæk fås også som Bandag, så er man eksempelvis glad for R-serien, så kan man få Bandag-dæk med samme mønster, tilføjer produktchef Niels Nielsen, Bandag.

Læst i alt:

123 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage