DækIconIcon

30. oktober 2018 - 02:25

Tid til vinterdæk og snekæder

Tid til vinterdæk og snekæder

Tema vinterdæk. Foto: Nokian Tyres

Af Redaktionen

30. oktober 2018 - 02:25

ITD: Nye regler for vinterkørsel i Sverige og Tyskland.

Dansk normaltid her i efteråret 2018 er ensbetydende med slud og kolde veje.

Samtidigt melder brancheorganisationen ITD, at krav om vinterdæk og eventuelt snekæder på lastbiler venter lige om hjørnet i en række lande.

 

Hold særligt godt øje med Tyskland og Sverige, hvor der er kommet - eller kommer - nye regler, melder ITD.

Der er ændrede regler i Tyskland, og i Sverige kommer der ændrede regler til vintersæsonen 2019 - 2020.

 

Tyskland

De tyske myndigheder har vedtaget skærpede regler for brug af vinterdæk på lastbiler, der kører i Tyskland. En længere overgangsperiode giver god tid til at indrette motorkøretøjerne efter de nye regler.

 

Drivaksler: M+S-mærkede dæk på drivaksler kan forsat anvendes i en overgangsperiode indtil 30. september 2024. Det gælder dog udelukkende M+S-mærkede dæk, der er produceret indtil 31. december 2017 (DOT5217).

Dæk, produceret efter 31. december 2017, skal være mærket med 3PMSF, hvis de anvendes under vinterføre i Tyskland.

Foraksler: Dæk på den/de forreste styrende aksel/aksler skal være 3PMSF-mærket senest 1. juli 2020. Frem til 1. juli 2020 er der stadig ingen krav om M+S- eller 3PMSF-mærkning.

 

Det skal dog bemærkes, at BASt (Bundesanstalt für Straßenwesen) i øjeblikket tester 3PMSF-mærkede dæk på forakslen/erne. Udfaldet kan få indflydelse på datoen for ikrafttrædelse eller generelt, om 3PMSF-mærkningskravet beholdes.

ITD holder øje med forsøget og melder ud, hvis reglerne for vinterdæk på foraksler ændres yderligere.

Sverige

De svenske myndigheder arbejder på at indføre skrappere krav til vinterdæk på alle tunge køretøjer fra vintersæsonen 2019 - 2020. Aktuelt er der en høring på området.

 

Det foreløbige forslag fra myndighederne er, at for- og drivaksler skal udrustes med 3PMSF-mærkede dæk, og at alle øvrige aksler på vogntoget udrustes med M/S-mærkede dæk.

De nye regler ventes offentliggjort ved udgangen af 2018.

Læst i alt:

92 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage