DækIconIcon

18. oktober 2019 - 02:18

Nordiske transportører kan årligt spare 230.000 ton CO2

Nordiske transportører kan årligt spare 230.000 ton CO2

Michelin test i Sverige. Foto: Carolina Karesova

Nordiske transportører kan årligt spare 230.000 ton CO2

Michelin test i Sverige. Foto: Carolina Karesova

Af Redaktionen

18. oktober 2019 - 02:18

Spar på dækbudget og CO2-udledning - uden, at det går ud over sikkerheden.

Michelin oplyser, at den nordiske transportbranche – via fem anbefalinger til korrekt dækvedligehold og opmærksomhed på dækkene – årligt kan reducere den samlede CO2-udledning med 230.000 tons, og samtidigt sænke dækomkostninger med 55 pct.

 

Michelins fem anbefalinger

Sørg for, at dækvalg matcher anvendelse - det øger dækkets levetid, mindsker rullemodstanden og sænker brændstofforbruget. Sørg for løbende kontrol af dæktryk - det forlænger levetiden, mindsker slid og reducerer brændstofforbruget. Kør dækkene ned til sidste, lovlige millimeter - det nedbringer dækomkostningerne og sænker CO2-udledning. Sørg for systematisk dækmønsterskæring på udvalgte dækpositioner - det sænker omkostninger og CO2-udledning. Udnyt re-gummiering - det sparer penge og råmaterialer.

 

For at afprøve Michelins anbefalinger i praksis blev der i september foretaget en rullemodstandstest i Malmby lufthavn. Her blev to identiske køretøjer udrustet med hhv. nye dæk, og dæk der var slidt ned til 1,6 mm. og så mønsterskåret til 4 mm. mønsterdybde. Lastbilerne startede side om side og accelererede til 34 km/t. Præcis samtidig blev de sat i frigear for at rulle længst muligt. Lastbilen med opskårne dæk rullede i snit 37 pct. længere end den med helt nye dæk.

Kan spare 1,3 mia. kr.

- Vi vil gerne vise effekten, hvis alle transportører i Norden arbejder ud fra vores fem anbefalinger. Forsøget viser, at transportbranchen omregnet kan spare 1,3 mia. danske kroner og reducere CO2-udledningen med 230.000 tons hvert år. Altså tage et skridt mod mere bæredygtig transport med en enkel indsats, forklarer Richard Andermyr, markedschef for Michelin Nordic.

 

Dæk spiller en stor rolle for både sikkerhed, driftsøkonomi og CO2-udledning. Michelin investerer årligt godt 650 millioner euro i forskning og udvikling. Med ny 3D-teknologi til dækkenes støbeforme har Michelin bl.a. udviklet et selvopbyggeligt mønster, der bevarer sikkerheden og egenskaberne i hele dækkets levetid.

Nye veje

- Vi afsøger hele tiden nye produktionsmetoder og veje til at finde nye, innovative materialer, der kan forbedre vores produkter. Ambitionen er konstant at hjælpe kunderne til en bedre driftsøkonomi og til at nedbringe deres miljøpåvirkning via lavere brændstofforbrug i deres transport, siger Richard Andermyr.

 

Fakta: Tung transport står for 7 pct. af den samlede CO2-udledning i Norden, hvilket har ført til EU-regulering på området: (EU) 2019/1242, som trådte i kraft den 1. januar 2019.

Læst i alt:

165 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage