BrændstofIconIcon

15. februar 2019 - 02:05

Magtfuldt energiselskab med egenkapital på 2,578 mia. kr.

Magtfuldt energiselskab med egenkapital på 2,578 mia. kr.

Af Claus Warncke

-

claus@dtmedier.dk

15. februar 2019 - 02:05

- Ikke sværere at lave gastankstationer end dieselstationer.

Energiselskabet OK har aktuelt 75 tankstationer med truckdiesel til vognmænd og chauffører landet over. Og tre tankstationer i København, hvor skraldebiler og busser tanker komprimeret gas (CNG) til lokal kørsel.

Ifølge selskabets markedsdirektør Henrik Dehn er energiselskabet ”nødt til at følge med”, når udviklingen nu i stigende grad bevæger sig væk fra den traditionelle diesel, som drivmiddel til erhvervskøretøjer.

 

En udvikling der drives af stigende krav til et grønnere miljø. Her står flydende og komprimeret gas i første række med store miljømæssige fordele kombineret med tilsyneladende store økonomiske fordele i form af lavere driftsomkostninger.

Ny gasstation på halvt år

Henrik Dehn:

- Vi har en egenkapital på 2,5 mia. kr. (2,578 mia. kr. ifølge seneste årsregnskab), og vi ejer blandt andet Kamstrup i Skanderborg. Over 85 procent af vores transportkunder er medejere af OK, og så går der cirka et halvt år, fra vi siger ok, til der kan tankes flydende naturgas (LNG) fra en ny tankstation. Det er ikke sværere at lave en gasstation, end det er at opføre en dieselstation. Ifølge vores vurdering bliver det flydende naturgas, der bliver det nye alternativ til diesel til tung national og international transport. Mens komprimeret gas skal benyttes til kørsel med citydistribution.

Det går for langsomt

OK’s markedschef mener i øvrigt, at den grønne omstilling går for langsomt.

 

- Der er et manglende politisk incitament. Tyskland satser på LNG, mens det alternative brændstof HVO (mere miljøvenligt syntetisk diesel) ikke er tilgængeligt internationalt, tilføjer OK’s markedschef Henrik Dehn.

Læst i alt:

40 gange

|

Læses i øjeblikket af:

1

Kommentar

Mest læste i dag

Mest læste de sidste 7 dage